Qatar | BAE Systems Hawk

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
- 11 Squadron (Qatar) RAF Leeming Hawk Mk 167 (6) dannet 2021

AFM 12/17 : Qatar's potentielle kontrakt for Typhoon kampfly vil ligeledes omfatte 6 Hawk Advanced Jet Trainers (AJT) træningsfly. Regeringen i Qatar indgik en hensigtserklæring med den britiske regering 17/9/2017 for anskaffelsen af 24 Typhoon kampfly samt 6 Hawk træningsfly fra BAE Systems, selvom Hawk flyene ikke tidligere var del af planerne. Typen ville erstatte luftvåbnets 6 eksisterende Alpha Jet E fly, som har været i tjeneste siden 1980. Vil støtte de 24 PC-21 turboprop træningsfly, som har været i tjeneste fra okt. 2014. Saudi-Arabien forhandler desuden fortsat om en potentiel følgeordre for Hawk AJT fly.

AFM 3/18 : Qatar overvejer efter sigende at forøge sit behov for Hawk avancerede jettrænere til 9 fly. Planer om indledningsvis at anskaffe 6 fly blev annonceret 2017 sammen med en potentiel aftale om levering af 24 Typhoon kampfly til luftvåbnet i Qatar. Forsvarsministeriet i Qatar og Storbritannien underskrev en hensigtserklæring om dette våbenkøb sept. 20117, men det er uklart, om Hawk flyene var inkluderet i denne aftale. Qatar's forsvarsminister annoncerede planerne om at forøge ordren for Hawk fly under tale i London 17/1/2018.

AFM 9/18 : Qatar's tidligere annoncerede ordre for 6 Hawk Advanced Jet Trainer fly er blevet forøget til 9 stk. Ændringen blev bekræftet af BAE Systems 29/6/2018. De første fly forventes leveret til luftvåbnet i Qatar 2021. Anskaffelsen af de 6 Hawk fly var oprindeligt del af en større plan for erhvervelsen af 24 Typhoon kampfly til luftvåbnet, som var blevet annonceret 17/9/2017. Men da kontrakten for Typhoon flene underskrevet 10/12/2017, var Hawk flyene ikke omfattet af aftalen. Der bliver fortsat ført forhandlinger om finansieringen af disse Hawk fly, men BAE forventer at modtage den første betaling i tredje kvartal 2018.

AFM 12/20 : Forsvarsministeriet i Qatar og Storbritannien har indgået en hensigtserklæring 14/10/2020 om stationering af den kommende flåde af BAE Systems Hawk jettrænere til det qatarske luftvåbnet i Storbritannien. Aftalen blev underskrevet ved RAF Coningsby, Lincolnshire, hvor hovedkvarteret for den nye fælles engelsk-qatarske No 12 Squadron blev åbnet. Eskadrillen var blevet dannet i 2018 med ansvar for at træne besætninger fra begge nationer til Eurofighter Typhoon kampfly. Enheden indledte sine flyveoperationer juni 2020. Det vides endnu ikke, hvor de qatarske flåde af BAE Systems Hawk vil blive stationeret. Qatar har i alt 9 af disse avancerede jettrænere på bestilling til levering i 2021.

AFM 6/21 : Forsvarsministeriet i Storbritannien og Qatar har indgået aftale om en udvidelse af samarbejdet mellem de to landes luftvåbner. Som del af aftalen, som blev annonceret 1/4/2021, vil RAF Leeming, North Yorkshire blive den engelske base for en ny fælles britisk-qatarsk træningseskadrille. Enheden vil operere med det qatarske luftvåbens (QEAF) flåde på 9 nye Hawk Mk 167 kamptrænere, som nu er under produktion. RAF Leeming huser allerede Royal Air Force's 100 Squadron med Hawk T1A jettrænere til modstandertræning samt Tutor T1 træningsfly fra Northumbrian University Air Squadron (UAS)/11 Air Experience Flight (AEF) og Yorkshire Universities Air Squadron/9 AEF. Men ifølge den britiske Defence Command Paper fra 22/3/2021 vil hele RAF's flåde af Hawk T1 fly blive udfaset i 2025. Ifølge den opdaterede aftale om forsvarssamarbejde vil britiske Voyager tankfly periodisk blive udstationeret i Qatar over de næste 2 år for at yde træning i lufttankning for QEAF's flåde af supersoniske kampfly. De nye Hawk Mk 167 fly til QEAF [ZD131>ZB139 (QA001>QA009)] bliver de sidste fly produceret ved BAE Systems' fabrik i Brough, East Yorkshire, som fremadrettet vil koncentrere sig om ingeniørarbejde efter 104 år med flyproduktion. Den endelige samling af Hawk flyene varetages af producentens faciliteter i Warton, Lancashire, men endnu har ingen af flyene været i luften. Tilbuddet om en britisk base for Qatar's Hawk fly var blevet annonceret 14/10/2020. Samarbejdet mellem de to lande har omfattet dannelsen af en fælles QEAF-RAF enhed, 12 Squadron med Eurofighter Typhoon kampfly. ved RAF Coningsby, Lincolnshire. Var den første fælles eskadrille for RAF siden Anden Verdenskrig.

AFM 7/21 : En BAE Systems Hawk Mk 167 jettræner [ZB132 (QA002)] til luftvåbnet i Qatar foretog sin første flyvning ved Warton, Lancashire 27/5/2021. Dagen før var det første fly [ZB133 (QA003)] fra denne ordre gået i luften for første gang. Disse fly er hhv. den anden og tredje model til Qatar – det første eksemplar [ZB131 (QA001)] har endnu ikke været i luften.

AFM 8/21 : Den tredje BAE Systems Hawk Mk 167 jettræner til luftvåbnet i Qatar har indledt testflyvninger. Det første produktionsfly [ZB131 (QA001)] havde foretaget sin første flyvning fra Warton, Lancashire 4/6/2021. Tidligere har det andet og tredje fly været i luften.

AFM 11/21 : To Hawk Mk 167 jettrænere [ZB131 (QA01) og ZB133 (QA03)] fra luftvåbnet i Qatar forlod BAE Systems faciliteter ved Warton Aerodrome, Lancashire 1/9/2021 for at flyve til RAF Leeming, North Yorkshire. Flyene vil tilgå den nye fælles britisk-qatarske Hawk træningseskadrille, som bliver dannet på basen som del af en aftale annonceret 1/4/2021. De nuværende faciliteter på basen skal renoveres, mens helt nye træningsfaciliteter vil blive etableret, inkl. en Hawk træningssimulator. Samtlige 9 Hawk fly på bestilling til Qatar vil blive leveret til Leeming, hvor de 2 næste fly forventes at ankomme nov. 2021, efterfulgt af 2 mere marts 2022 og de sidste 3 i slutningen af sommeren 2022.

AFM 12/21 : Yderligere 2 Hawk Mk 167 jettrænere fra luftvåbnet i Qatar (QEAF) er blevet leveret til den nye fælles britisk-qatarske Hawk træningseskadrille. Flyene [ZB132 (QA02) og ZB134 (QA04)] forlod BAE Systems faciliteter ved Warton Aerodrome, Lancashire 25/10/2021 for at flyve til RAF Leeming, North Yorkshire, hvor den nye enhed bliver dannet. De 2 første Hawk fly fra QEAF var ankommet til Leeming 1/9/2021, mens de 2 næste fly gennemgår testflyvninger ved Warton. Det femte eksemplar [ZB135 (QA05)] foretog sin jomfruflyvning 2/8/2021, efterfulgt af det sjette fly [ZB136 (QA06)] 29710/2021. Men disse forventes først at blive leveret marts 2022. I alt 9 Hawk fly er blevet bestilt af Qatar, hvoraf de sidste 3 [ZB137 /QA07), ZB138 (QA08) og ZB139 (QA09)] endnu ikke har været i luften. Disse modeller vil efter planen blive leveret ultimo sommeren 2022.

AFM 1/22 : Under en ceremoni ved RAF Leeming 24/11/2021 blev det annonceret, at den fælles qatarsk-britiske træningseskadrille med Hawk jettrænere, som bliver etableret ved basen i Yorkshire, vil få betegnelsen 11 Squadron (Qatar). Et qatarsk Hawk Mk167 fly [ZB134/Q04] blev observeret under ceremonien. No 11 Squadron ved luftvåbnet i Qatar (QEAF) har tidligere opereret med 6 Dassault/Dornier Alpha Jet trænings-/lette angrebsfly. For at træne den næste generation af piloter til hurtige jetfly, indgik QEAF en 6-årig kontrakt med BAE Systems i 2018 for levering af en trænings- og opretholdelsespakke. Omfattede indledningsvist 6 Hawk Mk167 avancerede jettrænere, men ordren blev senere forøget til 9 stk. til levering fra medio 2021. Yderligere en ændring til pakken omfattede træning af britiske pilotelever fra Royal Air Force sammen med deres qatarske modparter. Den nuværende britiske Ascent-træningspakke ved No 4 Squadron, RAF Valley i Anglesey, Wales har tidligere været ramt af en række problemer. Den nye fælles træningsenhed vil give det britiske luftvåben en ny træningsmulighed. Personel fra BAE vil indledningsvist varetage træningen, indtil det britiske forsvarsministerium overtager styringen med programmet med instruktører fra RAF ultimo 2022. Disse instruktører vil stå for træningen af britiske elever, mens personel fra QEAF fortsat vil træne qatarske jetpiloter. Programmet skal uddanne 8 qatarske piloter og 6 våbensystemoperatører (QEAF har i modsætning til RAF fortsat dette behov) om året. Fra ultimo 2022 vil pakken omfatte 770 flyvetimer årligt til uddannelse af 4 piloter fra RAF. Mens de første Hawk Mk167 fly var under samling ved BAE Warton i Lancashire i 2018, var 3 af RAF's flyvestationer under overvejelse til at huse den fælles britisk-qatarske træningsenhed med Hawk fly: RAF Coningsby i Lincolnshire, RAF Valley samt RAF Leeming. Sidstnævnte base blev valgt, hvorefter arbejdet på infrastrukturen ved basen i North Yorkshire startede, inkl. etablering af 2 nye Mk167 flysimulatorer (gennem CAE Canada). De 2 første Hawk Mk167 fly [ZB131/Q01 og ZB133/Q03] blev leveret fra Warton direkte til RAF Leeming 1/9/2021. Det femte Hawk fly [ZB135/Q05] leveret fra Warton blev observeret med uidentificeret eskadrilleemblem på halen.

AFM 10/23 : Den seneste gruppe af pilotelever har indledt deres AFJT-træning (advanced fast jet training) ved No 11 Squadron fra det qatarske luftvåben, som er stationeret ved RAF Leeming, North Yorkshire. Eskadrillen, som udgør en del af Royal Air Force's No 4 Flying Training School, opererer med 9 Hawk Mk 167 avancerede jettrænere, som deler en konfiguration meget lig RAF's flåde af Hawk T2 modeller. Kurset består af 2 pilotelever fra RAF samt 4 fra luftvåbnet i Qatar (QEAF), som skal gennemgå en avanceret flyvetræningsfase på 50 flyvetimer samt en taktisk våbentræningsfase på 45 timer. Eleverne skal lære de færdigheder, som er krævet for at gå videre til deres respektive operationelle omskolingsenheder. De 2 første qatarske Hawk fly [ZB131/QA01 og ZB133/QA03] blev leveret direkte fra BAE Warton, Lancashire 1/8/2021, mens omskolingen af erfarne, kvalificerede flyveinstruktører på Hawk Mk 167 modellen begyndte dagen efter. De første 4 kadetter fra QEAF begyndte deres træning på Hawk fly okt. 2021, mens eskadrillen formelt blev dannet ved RAF Leeming 24/11/2021.