Forenede Arabiske Emirater | Airbus A330 
LUFTVÅBNET
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
Transport Wing | MRTT Squadron | Al Ain | A330-243 MRTT (4) | - |
AFM 4/07 : De Forenede Arabiske Emirater har underskrevet hensigtserklæring vedr. købet af 3 Airbus KC-30/A330-200 MRTT tankfly 19/2/2007. Boeing KC-767 Advanced Tanker er dog fortsat en mulighed, hvis det ikke lykkes at indgå aftale med EADS.
AFM 4/08 : De Forenede Arabiske Emirater har underskrevet kontrakt med EADS vedr. levering af et ukendt antal Airbus A330 Multi-Role Tanker Transport. Flyene forventes leveret fra 2011.
AFM 6/11 : Det første Airbus A330-243 MRTT-fly (Multi-Role Tanker Transport)[EC-339; c/n 1080; ex-F-WWYY; MRTT13] til de Forenede Arabiske Emiraters luftvåben foretog sin første flyvning efter ombygning 9/4/2011. Flyet var blevet overført fra fabrikken ved Toulouse, Frankrig til ombygning i Getafe, Spanien 28/1/2010. I alt 3 fly blev bestilt 23/2/2008. Det første fly leveres inden årets udgang, efterfulgt af de 2 sidste i 2012. Det andet fly [F-WWYL; EC-334; c/n 1186] foretog sin første flyvning ved Toulouse 15/12/2011 og blev overført til Getafe 14/1/2011. Det sidste fly er endnu ikke bygget.
FG 7/2/13+AFM 3/13 : De Forenede Arabiske Emiraters luftvåben har modtaget det første af i alt 3 Airbus Military A330 MRTT tankfly. Flyene er landets første tankfly og skal støtte luftvåbnets Lockheed Martin F-16E og Dassault Mirage 2000 kampfly. Typen kan også medføre 256 passagerer. De 2 sidste fly er under ombygning og leveres medio 2013.
FG 6/8/13 : Airbus Military har leveret det sidste af i alt 3 A330 MRTT-tankfly til de Forenede Arabiske Emiraters luftvåben. Kontrakten blev indgået feb. 2008 med levering af det første fly feb. 2013. Typen er stationeret ved Al-Ain AB til støtte for luftvåbnets Dassault 2000/-9 og Lockheed Martin F-16E/F kampfly. Flyene kan alternativt medføre 256 passagerer.
AFM 11/17 : De Forenede Arabiske Emirater bestilte 3 A330 MRTT tankfly til luftvåbnet 23/2/2008. Airbus Military leverede det første eksemplar 6/2/2013, mens de 2 sidste blev leveret frem til primo aug. 2013. Typen opereres af Transport Wing/MRTT Squadron ved Al Ain AB.
FG 19/11/19 : De Forenede Arabiske Emirater har planer om at anskaffe yderligere 3 Airbus Defence & Space A330 MRTT tankfly (multi-role tanker transport). Emiraternes luftvåben råder allerede over 3 A330 MRTT fly forsynet med optankningsbom og Rolls-Royce Trent 700 motorer.
AFM 1/20 : De Forenede Arabiske Emirater har annonceret planer om at anskaffe yderligere 3 A330 MRTT (Multi-Role Tanker Transport) tankfly til luftvåbnet, som allerede råder 3 fly af denne type leveret i 2013. Planerne blev annonceret under Dubai Airshow 19/11/2019. Anskaffelsen af de nye MRTT fly er blevet godkendt af landets generalhovedkvarter. Boeing havde bekræftet en anmodning fra Emiraterne om 3 KC-46A tankfly maj 2019, men det seneste træk antyder, at denne aftale med det amerikanske selskab ikke længere er aktuel.
SCW 15/11/21 : Luftvåbnet i de Forenede Arabiske Emirater har bestilt yderligere 2 Airbus A330 MRTT-tankfly (Multi-Role Tanker Transport). De nye tankfly vil blive leveret i 2024. Emiraterne råder allerede over 3 A330MRTT, som opereres af MRTT Squadron ved Al Ain luftbasen. Det første MRTT fly var blevet leveret 6/2/2013, efterfulgt af de 2 andre 6/8/2013. Luftvåbnets tankfly er forsynet med både ARBS (Aerial Refuelling Boom System) samt 2 Cobham 905E pods under vingerne. ARBS-enheden er forsynet med et sekundært bomhejs udviklet for Emiraterne. Udstyret gør det muligt at trække bommen tilbage i tilfælde af systemfejl på det primære tilbagetrækningsanlæg.
AFM 1/22 : De Forenede Arabiske Emirater annoncerede et behov for yderligere 2 A330MRTT (Multi-Role Tanker Transport) tankfly under Dubai Airshow 2019, med option for endnu et fly. Efterfølgende annoncerede det emiratarabiske luftvåben en ordre for 2 Airbus A330MRTT fly under Dubai Airshow 2021. De nye fly forventes leveret i 2024, hvormed luftvåbnets flåde vil vokse til i alt 5 eksemplarer. Aftalen vil desuden omfatte en opgradering af de nuværende A330MRTT flåde [inkl. 1300] til den seneste version. Dette vil sandsynligvis omfatte det automatiske lufttankningssystem, som nu er ved at blive certificeret efter 4 års udviklings- og testarbejde. Efter indgåelse af en kontrakt med luftvåbnet i Singapore i 2019, har Airbus været i gang med at udvikle systemet med brug af et A330MRTT fly fra Singapore. Flyet har været baseret ved Madrid, Spanien i det sidste års tid, men blev testet med optankning af F-16 kampfly i Singapore tidligere i 2021. Testfasen for 2022 vil koncentrere sig om F-15 kampfly.
4AviaN 3/10/24 : Det femte A330-243 MRTT tankfly [1304 (EC-346/U5)] til luftvåbnet i De Forenede Arabiske Emirater blev observeret ved Aviation Cosmetics Malta Ltd. 2/10/2024, hvor flyet er ved at blive malet i luftvåbnets farver. Det fabriksnye fly var blevet overført til Luqa, Malta fra Airbus ved Getafe, Madrid 2/9/2024. MRTT modellen vil blive leveret til Emiraterne om kort tid, som allerede råder over fire fly af denne type [1300-1303] ved MRTT Squadron, Al Ain luftbasen til optankningsopgaver.
AFM 1/25 : Luftvåbnet i De Forenede Arabiske Emirater har modtaget det første af i alt to ekstra Airbus A330 MRTT-tankfly (Multi-Role Tanker Transport) ved Al Ain Ai Base, Abu Dhabi. Leveringen blev annonceret af Airbus 13/11/2024. Emiraterne have afsløret sine planer om at bestille to ekstra A330 MRTT modeller under Dubai Air Show i 2021, foruden en opgradering af landets eksisterende flåde på tre A330 MRTT fly til den seneste forbedrede version. Det er usikkert, om dette omfatter A3R-system (automatic air to air refuelling). Det første eksemplar fra den oprindelige flåde var blevet leveret primo 2013, efterfulgt af det andet og tredje fly frem til aug. 2013. Med ordrer fra mere end 15 lande og mere end 300.000 flyvetimer har A330 MRTT modellen en markedsandel på 90 % og betragtes som verdens mest avancerede tankfly, selvom Boeing med sin KC-46 model ville bestride dette.