De barbariske avarer, en tatarstamme fra Asien som havde slået sig ned nordvest for Sortehavet, trængte ned langs med Donau i 583 og angreb ti år senere sydpå til Konstantinopels porte. Den byzantinske kejser Mauricius, som havde travlt med at genopbygge sine væbnede styrker og holde øje med den persiske situation mod øst, afsendte en kejserlig hær for at kaste avarerne tilbage. Anført af Priscus stødte det byzantinske kavaleri nordpå til Donau og dræbte alle barbarer på sin vej. Ved Viminacium, på den højre bred af floden (i det sydøstlige nuværende Jugoslavien), mødte og slog Priscus en stor gruppe avarer. Byzantinerne trængte videre nordpå til Theiss (Tisza), en biflod på venstre bred af Donau, inden de vendte tilbage. I alt dræbte Priscus' ekspedition omkring 20.000 barbarer. Men den vandt kun 18 års fred. Avarerne genoptog deres angreb da perserne rykkede inden for synsvidde af Konstantinopel i 619. Men avarerne var aldrig i stand til at storme byens højre mure.