Venezuela

• se Latinamerika

Historie: Venezuela opdagedes 1498 af Columbus og opkladtes af Vespucci efter Venezia. Fra 1550 udgjorde Venezuela det spanske generalkapitanat Carácas, erklærede sig uafhængigt 1811 og var 1819-30 led af føderativrepublikken Columbia. Under præsident Paéz, 1831-35 og 1839-43 var forholdene rolige, derefter ødelagdes Venezuela af racekrige og finansbesværligheder, indtil føderalisten Guzman Blanco, præsident 1873-77, 1879-84 og 1886-87, bragte en ny opblomstring ved gavnlige reformer. Under C. Castro (s.d.), præsident 1899-1908, førtes Venezuela ind i en mængde indre og ydre vanskeligheder, idet hans despoti gjorde ham forhadt, og hans brud på aftaler med europæiske stater hidførte interventioner. Efterfølgeren Juan V. Gomez (s.d.), præsident 1908-14 og på ny fra 1922, bragte ordnede forhold til veje, tilfredsstillede udlandet og gav 5/8 1909 en ny forfatning. Castros forsøg 1909 og 1912-13 på at genvinde magten mislykkedes. Nye forfatninger vedtoges april 1914 og juni 1922. Under marques Bustillo, provisorisk præsident 1914-22, bevarede Gomez magten i landet som hærens øverstkommanderende, valgt af kongressen, og som udpeget præsident. Under Verdenskrigen hævdede Venezuela stadig neutralitet og nægtede de Forenede Stater følgeskab i krigen mod Tyskland april 1917. Marts 1920 indgik Venezuela i Nationernes Forbund. (HK9/1925)

• Carabobo, 1821