Carabobo |
|
Venezuelas Selvstændighedskrig, 1821 | 01.11.16 |
Befrielsen af Colombia i 1819 forsynede Simón Bolívar med mænd og forsyninger til at genoptage opstanden i Venezuela. Bolívar, nu præsident i Colombia, rykkede ind i Venezuela i 1821, og forenede sin hær med José Páez. Den 24. juni angreb den kombinerede patriotstyrke på 6.500 mand en mindre hær af royalister ved Carabobo, omkring 160 km vest for Caracas. Spanierne, kommanderet af general Miguel de La Torre, led et knusende nederlag, for en stor dels vedkommende takket være tapperheden af en britisk bataljon, som kæmpede på patrioternes side. Fem dage senere gik Bolívar ind i Caracas i triumf. Venezuelas frihed var sikret. |