Standard
England

 
Engelsk-skotske Krige, 1138 09.02.16
Ved Henry Is død i 1135, havde den engelske krone to fordringshavere – hans datter Maud (Matilda) og hans svoger Stephen af Blois. I perioden med svagt styre, ofte kaldt anarkiet, som fulgte, greb David I, konge af Skotland, muligheden for at invadere Northumberland. Skoternes brutale fremfærd fremkaldte et stædigt forsvar, organiseret af ærkebiskop Thurstan af York. Ved Cowton Moor, nord for Northallerton, samledes englænderne omkring en vogn som førte bannerne for Sankt Peter af York, Sankt John af Beverley og Sankt Wilfrid af Ripon, hvilket gav anledning til navnet Standard-slaget. I en morderisk træfning kastede englænderne i nord, hjulpet af William, greve af Aumale, skotterne tilbage med svære tab den 22. august. Trods sejren måtte Stephen afstå jarlskabet Northumberland til Davids søn Henry året efter for at koncentrere sine styrker mod oprøret fra Mauds tilhængere.