Singara

I de første år af sin regeringstid var Constantius II, romersk kejser i Østen, indviklet i en lang række konflikter med det sannanianske Perserrige under Shapur (Sapor) II. Størstedelen af kampene fandt sted i Mesopotamien, mellem Eufrat- og Tigris-floderne. Selvom kampen ofte var blodig, trak den i langdrag i mere end 30 år uden at nogen af siderne var i sand til at få overtaget. I 348 marcherede Constantius mod udposten Singara. Den romerske hær mødte en styrke af Shapurs persere, slog fjenden på flugt og forfulgte dem energisk til foden af højdedragene ovenfor Singara. Her slog de udmattede sejrherrer lejr for natten, uvidende om at Shapur havde posteret den persiske hovedstyrke i bjergene over dem. I løbet af natten faldt perserne over legionærernes bivuak og påførte dem en frygtelig nedslagtning. Det var det værste tilbageslag som Constantius havde lidt i østen.
   Men perserne var ude af stand til at udnytte deres triumf ved Singara. To år senere mislykkedes det for dem (for tredje gang) at erobre nøglefæstningen ved Nisbis (Nusaybin), på den syriske grænse. Den tre måneder lange belejring kostede Shapur omkring 20.000 mand.
   Constantius havde egenrådigt ført kampagne mod Persien trods den store uro i den europæiske del af riget, regeret af hans to brødre, Constantine II og Constans. Da brødrene blev uvenner i 340, blev Constantine II dræbt af Constans. Sidstnævnte blev selv dræbt i begyndelsen af 350 af Flavius Popilius Magnentius, som tilranede sig den vestlige trone. Derefter opgav Constantius den persiske krig for at tage sig af den fjendtlige hersker i vesten.