For at slå indianernes angreb i det vestlige Virginia ned, marcherede oberst Andrew Lewis til Point Pleasant (nu West Virginia), hvor Kanawha-floden løber ud i Ohio-floden. Her sluttede hans 1.100 mand sig sammen med en anden styrke kommanderet af Virginias koloniguvernør, Lord Dunmore (John Murray). Om natten den 9. oktober krydsede en stor gruppe af Shawnee-indianere under høvding Cornstalk Ohio for at angribe lejren ved daggry. Det var et af de mest voldsomme slag udkæmpet i indianerkrigene øst for Mississippi. Kolonitropper gjorde stædigt modstand og ved slutningen af dagen opgav indianerne angrebet og trak sig tilbage nordpå over Ohio samme nat. Indianernes tab var ukendte men menes at have været udsædvanligt tunge. Dette slag knækkede ryggen på indianernes magt i koloniernes vestlige områder.