Newport

Rhode Island, USA

Nordamerikanske Frihedskrig, 1778

I juli 1778, fem måneder efter at Frankrig (Louis XVI) gik ind i krigen på USAs side, ankom en fransk flåde på 12 skibe under Comte d’Estaing ud for den amerikanske kyst. For at drage fordel af flådemagten af den nye allierede, planlagde den amerikanske øverstbefalende, general George Washington, en fælles operation mod den britiske base ved Newport, Rhode Island. Denne by, som havde været besat siden december 1776, blev holdt af general Sir Robert Pigot med omkring 3.000 britiske tropper.
   D’Estaing ankom ud for Newport den 29. juli, men der gik en uge inden den amerikanske kommandør, general John Sullivan, var klar til at indlede et angreb med omkring 10.000 mand, primært militsfolk. Sullivan trængte frem mod byen fra nordøst og byggede en serie af løbegrave mod de britiske forsvarsværker. For at hæve belejringen ankom en britisk flåde på otte linjeskibe, under admiral Lord Richard Howe (broder til general Sir William Howe), ud for Newport den 9. august. I to dage manøvrerede de to rivaliserende flåder for en opnå en fordel. Derefter ødelagde en voldsom storm skibe på begge sider. Howe vendte tilbage til New York for reparationer, mens d'Estaing sejlede til Boston for istandsættelse og derefter til den franske både på Martinique, den 21. august. Da franskmændene sejlede bort begyndte Sullivans milits at desertere i stort antal. En uge senere blev han tvunget til at opgive belejringen og kæmpe sig vej ud. I alt mistede amerikanerne 30 dræbte, 137 sårede og 44 savnede. Britiske tab udgjorde 260.