Uruguays
uafhængighed blev vundet i slaget ved Ituzaingó
i 1827, primært af de »treogtredive udødelige«. Snart
udviklede der sig fraktion stridigheder mellem to af disse helte, Manuel
Oribe, som var leder af Blancos-partiet, og José
Rivera, leder af Colorados. Med støtte af den argentinske diktator
Juan de Rosas
marcherede Oribe mod Montevideo, som blev holdt af Rivieras styrker, i begyndelsen
af 1843. Da det mislykkedes at indtage byen den 16. februar, slog Blancos
sig ned for en belejring. En af de ledende forsvarere af Montevideo var
den italienske patriot Giuseppe
Garibaldi.
Den løse belejring trak i langdrag indtil en argentinsk
opstand under Justo
de Urquiza svækkede Blancos støtte udefra. Endeligt den
8. oktober 1851 anførte Urquiza en kombineret styrke af Colorados,
brasilianere og paraguayanere til Montevideo. I en voldsom kamp blev Oribe
slået og den otte år lange belejring hævet.