Under landets første år med selvstændighed blev Argentina sønderrevet af intern strid. Derefter i 1829 etablerede Juan de Rosas, guvernør i Buenos Aires, orden i sin provins, og seks år senere over størstedelen af landet. Rosas' og hans Gaucho-partis diktatoriske styre, især forsøgene på at erobre Uruguay, førte til sidst til intern opposition. Støttet af Uruguay og Brasilien samlede Justo de Urquiza en oprørshær. Den 3. februar 1852, ved Monte-Caseros omkring 480 km oppe ad Uruguay-floden, slog omkring 20.000 rebeller afgørende Rosas lidt større hær. Urquiza blev den øverste leder i Argentina, mens Rosas flygtede i eksil.