Monterrey

Mexico

Amerikansk-mexicanske Krig, 1846

General Zachary Taylors amerikanske hær gjorde holdt ved Matamoros efter at have krydset Rio Grande ind i Mexico den 8. maj. Med ankomsten af forsyninger og forstærkninger begyndte Taylor at marchere op langs med floden den 6. juli. Ved San Juan-flodens munding vendte han vestpå mod Monterrey, den 19. august, med omkring 6.000 tropper (hvoraf halvdelen var frivillige hyret for en kort periode). En måned senere nåede han udkanten af den mexicanske by. Den 20. september anførte Taylor angrebet på Monterrey fra øst, mens han sendte general William Worth med en stærk afdeling for at foretage et angreb fra vest. Worth erobrede den defensive nøgleposition ved Federation Hill den 21. september, og Independence Hill dagen efter. Imens stødte Taylor ind i byen den 21. september og drev efter hårde kampe garnisonen ind i citadellet (Black Fort). Blokeret på alle sider overgav general Pedro de Ampudia sig tre dage senere, og hans tropper nedlagde deres våben den 25. september. I alt mistede amerikanerne 488 mand, inkl. 120 dræbte; forsvarerne led 367 tab.
   Taylor bevilligede nu en våbenhvile på otte uger, til præsident James Polks irritation, som havde afsendt en anden angrebshær til Santa Fe hvor den delte sig i to kolonner — en rykkede vestpå til Californien og den anden sydpå til Chihuahua, Mexico.