Madras III

Indien

Nordamerikanske Frihedskrig, 1782

Den engelsk-franske maritime fase af krigen nåede halvvejs rundt om jorden i begyndelsen af 1782. Admiral Pierre André de Suffren sejlede med en eskadre på 12 franske krigsskibe ind i Den bengalske Bugt, og forsøgte at landsætte 3.000 tropper på Indiens østkyst. Ud for Madras lå en britisk flåde på 9 linjeskibe kommanderet af admiral Sir Edward Hughes. Den 17. februar anførte den aggressive Suffren, ombord på sit flagskib Héros, et angreb mod de britiske fartøjer. Trods en livlig aktion kunne ingen af siderne opnå overtaget og efter to timer blev slaget afbrudt. Hughes trak sig tilbage til Trincomalee på Ceylon for reparationer, mens Suffren landsatte sine tropper nær Porto Negro for at hjælpe med belejringen af Cuddalore, som briterne overgav den 4. april.