Under
ledelse af Murad
I var de osmanniske tyrkere blevet en formidabel magt i det sydøstlige
Europa i slutning af det 14. århundrede. Fra Adrianopel i 1365 til
Cernomen på Maritsa-floden
i 1371 og videre til Sofia i 1385, var de marcheret ubarmhjertigt frem mod
de serbiske stater. I 1389 samlede den serbiske prins Lazar I anslået
20-25.000 tropper — serbere, bosniere, albanere, bulgarere og wallachianere
— for at stoppe den tyrkiske fremrykning. Lazars hær mødte
Murads angribere ved Kossovo i det sydlige Jugoslavien den 20. juni (traditionelt
15. juni), en af de vigtigste datoer i Balkans historie. I en blodig kamp
vandt tyrkernes tungt pansrede kavaleri (kaldt spahis), samt janizariernes
infanterikorps, en afgørende sejr. Lazar blev taget til fange og
dræbt. Serbien blev tyrkernes vasalstat, og i senere slag mod det
kristne Europa støttede Lazars søn Stephan Lazarevich, loyalt
sine nye herrer.
Under slaget ved Kossovo blev Murad myrdet af en serber
som udgav sig for en forræder. Han blev efterfulgt af hans søn
Bajazet I
(Bayazid), den første tyrker som tog titlen sultan.