Konstantinopel VI
Tyrkiet

Generobring af byzantinerne, 1261 30.03.16

Det latinske Rige i Østen var blevet skabt med erobringen af Konstantinopel under Det fjerde Korstog i 1204. Det var aldrig en stærk militærmagt og fæstede primært sin lid til den venezianske flåde for beskyttelse fra sine talrige fjender. Dets mest formidable modstander var staten Nicaea (Nikæa), i Lilleasien, som stod som arvingen efter Det byzantinske Rige. Da Michael VIII, Palaeologus, overtog magten i Nicaea i 1259, lagde han straks planer om at tilbageerobre Konstantinopel. Han indgik en alliance med Genoa, Venedigs største maritime rival, med løftet om handelsprivilegier i et genopbygget Byzantinsk Rige. Den 25. juli 1261, med den venetianske flåde fraværende, sendte Michael en hær over Bosporus under Alexius Stragopulos. Angriberne, som tale omkring et tusinde pansrede ryttere, stormede ind i Konstantinopel og erobrede den. Baldwin II, den femte latinske kejser, flygtede for sit liv. Michael genetablerede det Byzantinske Rige. Palaeologus-linjen fortsatte med at herske i Konstantinopel indtil byen, og riget, faldt til de osmanniske tyrkere i 1453.