Freden mellem Østrig og de osmanniske tyrkere, som var blevet underskrevet i 1533 (fire år efter den store belejring af Wien), blev brudt i 1593. I de næste 13 år fandt der sporadiske kampe sted under den såkaldte Lange Krig. Det vigtigste slag fandt sted ved fæstningen Keresztes, nær Eger (Erlau) i det nord-centrale Ungarn. Her kommanderede prins Sigismund Báthory af Transsylvanien og ærkehertug Maximilian af Østrig de kristne forsvarsværker. I tre dage, 24.-26. oktober 1596, angreb den tyrkiske hær under Mohammed III inden den til sidst stormede ind i Keresztes og slog forsvarerne på flugt. Men det tilbagegående tyrkiske rige udnyttede ikke sit overtag og efter 10 år mere med grænsekrigsførelse gik den efterfølgende sultan, Ahmed I, med til fredsbetingelser. Østrig modtog anerkendelse som en ligeværdig (og blev derfor fritaget for skat) til gengæld for at afstå kravene på Transsylvanien, som tyrkerne gav til István (Stephen) Bocskay.