For at knuse Serbien og således åbne jernbanen mellem Berlin og Baghdad, indledte Østrig en togrenet invasion tværs over Serbiens nordlige grænse den 12. august. Under den øverste kommando af general Oskar Potiorek, stødte dele af den østrigske 2. armé frem over Drina-floden fra vest. Den serbiske general Radomir Putnik rykkede straks sin 2. og 3. armé mod det største farepunkt – den østrigske 1. armés fremrykning. I et voldsomt, 5 dage langt slag langs med en 50 km bred front på Jadar-floden, som begyndte den 16. august, angreb serberne hængslet mellem det fjendtlige VIII og XIII korps og drev dem tilbage. Mod nord blev også IV korps fra den svækkede 2. armé slået tilbage, mens det ikke lykkedes den østrigske VI armé at gøre fremskridt mod sydvest. Derefter tilbagekaldte Poriorek sine dårligt koordinerede og nu udmattede arméer. Han havde lidt 40.000 tab. Den første invasion af Serbien havde resulteret i en kolossal fiasko.