Som del af en flergrenet offensiv planlagt i krigens femte år sendte Storbritannien
general James
Abercrombie til Nordamerika for at afløse den fejlslagne 4.
jarl af Loudoun (John Campbell). Med en styrke på 12.000 britiske
og kolonitropper rykkede Abercrombie nordpå mod det franske fort
kaldt Carillon ved Ticonderoga, i begyndelsen af juli. Da Abercrombies
hær nærmede sig, forskansede den franske kommandør,
general Marquis Louis
de Montcalm, sine 3.000 franskmænd og canadiere bag et lavt
højdedrag foran fortet. Uden at vente på sit artilleri eller
gøre noget forsøg på en flankemanøvre, indledte
Abercrombie et frontalangreb mod den fjendtlige position den 8. juli.
En knusende ild slog angrebet tilbage. Fem gange mere beordrede den famlende
general sine mænd til at storme højdedraget, og hver gang
blev de slået tilbage med svære tab. Til sidst trak Abercrombie
sig tilbage, efter at have mistet 464 dræbte, 1.117 sårede
og 29 savnede. Et regiment af britiske regulære, 42nd (Black Watch),
led 50% tab. Franske tab var mindre end 400.
Selvom de andre britiske offensiver den sommer var succesfulde,
forhindrede katastrofen ved Ticonderoga en mulig fremrykning mod Quebec.
(Ticonderoga blev opgivet af franskmændene året efter, da
de stod over for en ny britisk offensiv).