Fleurus I

Belgien

Trediveårskrigen, 1622

Mens en allieret katolsk hær af spaniere og bayrere løb Pfalz over ende, marcherede en anden spansk hær tværs over grænsen til Nederlandene for at belejre den hollandske by Bergen op Zoom, ved en af Schelde-flodens mundinger. Den italiensk fødte general Ambrogio di Spinola kommanderede dette fremstød. Da de hørte om dette nye udbrud af fjendtligheder, vendte de protestantiske hære under general greve Ernst von Mansfeld og Christian af Braunschweig mod nordvest fra Alsace (hvor de var trukket ned efter slaget ved Höchst) mod de Spanske Nederlande. Fra øst fra Rhinen ilede en anden spansk hær, under Gonzales de Córdoba, vestpå for at opfange den allierede protestantiske styrke. Ved Fleurus, i den sydvestlige del af det nuværende Belgien, dannede Córdoba en vejspærring. Protestanterne nåede byen den 29. august, Christian angreb straks spanierne og selvom først blev kastet tilbage, genoptog han angrebet indtil han brød igennem under det femte angreb. Denne sejr åbnede vejen til Bergen op Zoom, som blev undsat i begyndelsen af oktober.
   Men slaget ved Fleurus tog en høj pris. Christian var i stand til at skære sit kavaleri gennem de spanske linjer kun for at ofre størstedelen af sit infanteri. Han mistede selv en arm under de dumdristige kampe, som han var blevet berømt for.