Under den britisk-franske kamp om kontrollen i Indien, afhang successen for landkampene kraftigt af lokal dominans af søkysten. Da den franske admiral Pierre André de Suffren slog den britiske flåde på flugt ud for Madras i februar 1782, var han i stand til at landsætte tropper som hjalp til med at erobre Cuddalore den 4. april. Et år senere indledte den britiske kommando i Indien et angreb for at genvinde havnebyen. Den 13. juni lå Cuddalore under belejring. Suffren sejlede skyndsomt nordpå fra Ceylon med 15 linjeskibe. Da han nærmede sig førte den britiske flådekommandør, admiral Sir Edward Hughes, sine 8 krigsskibe ud til søs og ventede på en mulighed for at angribe. Imens sejlede den aggressive Suffren helt op til byen, kastede anker den 1. juni og indskibede 1.200 mand fra garnisonen for at fylde ledige poster i hans kanonbesætninger. Den 20. juni, mens Hughes fortsat hentede på en gunstig vind, gik Suffren til angreb om eftermiddagen. Denne femte træfning mellem de to kommandører var lige så uafgørende som alle de andre - ikke et eneste skib gik tabt. Hughes trak sig tilbage til Madras den følgende dag og efterlod belejrerne isolerede og med knappe forsyninger. Men før nogen af siderne kunne foretage et afgørende træk, nåede nyheden om den foreløbige fredstraktat Cuddalore den 29. juni. Dette var således det sidste slag i den otte år lange Nordamerikanske Frihedskrig.