Selvom
Pericles
besad stor diplomatisk dygtighed, bragte det athenske overherredømme
ikke fred til byerne i det centrale Grækenland. En stor del af uroen
stammede fra kendskabet til, at kun 240 km væk stod den lakoniske
by Sparta, altid parat til at intervenere mod sine naturlige rivaler.
I 447 gjorde Boeotia (Bøotien) oprør og slog ved sin vestlige
by Coronea en athensk styrke under Tolmides,
som var blevet sendt for at knuse opstanden. I en handel mod friheden
for mange athenske fanger, fik Boeotia tilladelse til at gendanne sin
pro-spartanske liga under Thebens overherredømme.
Året efter måtte Pericles slå en opstand
på øen Euboea ned. Derpå trak Megara, som fulgte udviklingen,
sig ud af den athenske konføderation. Frem for at risikere yderligere
fjendtligheder, underskrev Athen en 30-årig fredstraktat med Sparta
i slutningen af 446. Hver by gik med til at anerkende rivalens eksisterende
indflydelsessfære. Men traktaten holdt kun i halvdelen af den tiltænkte
tidsrum; i 431 var Athen og Sparta igen i konflikt, i den Store peloponnesiske
Krig.
[Kæronea]