I mere end 50 år havde den egyptiske fæstning Ashkelon udgjort en fare for det kristne kongedømme Jerusalem. Fra Ashkelon afskar muslimske bander hyppigt den 56 km lange hovedvej mellem Jerusalem og dets havn ved Middelhavet Jaffa. Endeligt i 1153 marcherede kong Balduin III, hjulpet af en stærk styrke af tempelriddere, mod Ashkelon. Mere end 40 tempelriddere blev dræbt da de overilet prøvede at erobre fæstningen alene for deres orden. Til sidst overgav garnisonen sig til den kristne hær. Balduin gav derpå byen — porten til Egypten — til sin broder Amalric, greven af Jaffa og senere (1162) kong Amalric I af Jerusalem. Erobringen af Ashkelon skulle være det første skridt i erobringen af det stridsplagede Egypten. Men frankerne kunne aldrig mønstre nok styrke til at erobre Nil-kongedømmet. I 1159 blev det for sent, for den dygtige syriske kriger Saladin overtog kontrollen med Egypten det år.