Aegospotami

Tyrkiet

Store Peloponnesiske Krig, 405 f.Kr.

Efter den athenæiske sejr ved De Arginisae [Arginusiske] Øer, førte Conon sin flåde til Aegospotami ved Dardanellerne (Hellespont). På den anden side af strædet lå den reorganiserede spartanske flåde under den dygtige Lysander, som nu havde overtaget kommandoen igen. I august sejlede Conon med den athenæiske flåde over strædet fire dage i træk i et forgæves forsøg på at fremkalde et afgørende slag. Den femte dag foretog den athenæiske flåde endnu en udfordring, drejede om og vendte ubekymret tilbage til deres ankerplads. I dette øjeblik stødte Lysanders 180 skibe pludseligt frem over strædet og faldt over de uorganiserede athenæere. Spartanerne erobrede alle på nær 20 af Conons 170 galejer og dræbte de tilfangetagne søfolk.
   Dette slag knuste Athens sømagt. I november sejlede Lysander op til Piræus og belejrede selve Athen. Ingen af de tilbageværende allierede kom den engang magtfulde bystat til hjælp. Inde i byen blev Cleophon, som havde efterfulgt Cleon som formand for det athenæiske krigsparti, afsat og henrettet. Theramenes overgav den hungersramte by til Lysander i april 404 f.Kr. Den spartanske general beordrede ødelæggelsen af de lange mure, som forbandt Athen med Piræus, beslaglæggelsen af athenæisk skibsfart og Athens tvungne alliance med Den Spartanske Liga. Den lange og bitre Peloponnesiske Krig var slut. Men borgerkrig mellem de græske bystater fortsatte i endnu 66 år, indtil den blev afsluttet af makedonisk diktatur.


Ægospotamoi