Aduwa
Eritrea

Italiensk-Etiopiske Krig, 1896 01.11.16

Det italienske protektorat over Etiopien (Abyssinien), som var blevet sikret ved en traktat i 1889, blev omstyrtet af kongen over alle konger Menelik II seks år senere. Fra den italienske koloni Eritrea, langs det Røde Hav, sendte kong Umberto I's regering tropper ind i det nordlige Etiopien i marts 1895. Invasionsstyrken, kommanderet af general Oreste Baratieri, led to mindre tilbageslag overfor de etiopiske styrker. For at genvinde sit lands prestige, beordrede premierminister Francesco Crispi den italienske general til at udkæmpe og vinde en større sejr. Ved Aduwa, ca. 130 km syd for Asman i Eritrea, mødte Baratieri ca. 80.000 etiopiere ledet af Menelik selv. Den 1. marts 1896 blev den italienske hær på 20.000 mand praktisk talt udslettet af etiopiernes massive angreb. Det var et af de værste nederlag en europæisk magt havde lidt i kolonikrigsførelse. Katastrofen tvang Baratieri til at trække sig tilbage fra hæren og medførte Crispis kabinets fald. Italien bad om fred og underskrev Addis Abbeba-traktaten den 26. oktober, som anerkendte Etiopiens selvstændighed. Det var til dels for at hævne Aduwa, at Benito Mussolini invaderede Etiopien i 1935.