Ulrich Zwingli |
||
Schweiz, 1484-1531 | 26.05.13 | |
Schwizisk præst og reformist. Dræbt i slaget ved Kappel.
Zwingli, Huldereich (Ulrich) (1484-1531), schweizisk reformator, født i Wildhaus, studerede i Basel, Bern og Wien og blev, særlig gennem humanisten Wölflin i Bern, indført i den humanistiske åndsretning, der gjorde ham til »humanisten blandt reformatorerne«. 1506 magister og præst i Glarus. Her begynder hansnytestamentlige studier. Som god schweizerpatriot ærgrede han sig over, at hans landsmænd lod sig hverve som soldater (»Reislaufen«) og bragte fremmede unoder og råhed med hjem. For at modvirke dette tog Zwingli selv plads som feltpræst 1512. 1516 blev han præst i valfartbyen Einsiedeln, 1518 i selve Zürich, og her begyndte hans egentlige reformationsvirksomhed med angreb på afladshandleren Bernh. Sanson og på romerkirkens helgendyrkelse. Gennem Luthers skrifter førtes Zwingli dybere ind i det religiøse liv. 1525 gennemførte han, støttet af byens rå, en ny gudstjenesteordning i sin kirke; den var radikalere end Luthers, idet man fjernede alt, hvad skriften ikke hjemlede. Overfor gendøberne hævdede Zwingli dåbens betydning, men overfor Luther fastholdt han den symbolske forståelse af begge sakramenter; religionssamtalen mellem dem i Marburg 1529 førte ikke til enighed. 1522 havde Zwingli indgået et først hemmeligt ægteskab med Anna Reinhard. – Hans hovedværk: »Kommentar om sand og falsk religion« udkom 1525. – Han faldt ved Kappel, hvor züricherne kæmpede mod de katolske skov-kantoner. (HK9/1925) |