Peter Wrangel (Pëtr)

Pyotr Nikolayevich Wrangel

Baron, russisk general, født i Petrograd. Slægten Wrangel, der i sin tid var indvandret fra Sverige til Rusland, hørte til den russiske adel og talte mellem sine aner mange begavede mænd, som havde ydet både den russiske stat og videnskab mange tjenester. Familien var imidlertid blevet forarmet; faderen var ansat i en bank i Petrograd, og Wrangel måtte for at skabe en levevej lade sig uddanne tu bjergværksingeniør. I den anledning lod han sig 20 år gammel indskrive på Montanahøj-skolen i Petrograd; han trådte derefter ind i hæren ved det kejserlige garderegiment til hest. Men efter at have forrettet tjeneste her i et år og være blevet udnævnt til underofficer tog han afsked med regimentet og rejste til Sibirien for at varetage en betroet stilling hos generalguvernøren i Irkutsk. Den russisk-japanske krig (1904-06) kaldte ham tilbage til hæren, hvor han, ansat ved Transbaikal-kosakkerne, henledte opmærksomheden på sig, udnævntes til ritmester og en tid forrettede tjeneste som ordonnansofficer hos general Rennenkampf. Efter krigens afslutning blev han atter ansat ved hetgarden og gennemgik med dygtighed generalstabsakademiet og kavalleriets rideskole. 1914 i Verdenskrigens første dage, gjorde han sig på ny bemærket som rytterofficer, idet han i Østpreussen med sin eskadron attakerede og tog et tysk feltbatteri; han blev senere oberst og 1915 chef for et kosakregiment, med hvilket han kæmpede på fronten i Galizien. Ved revolutionens udbrud 1917 var han generalløjtnant og chef for en kosakdivision på den østrigske del af fronten. han sluttede sig straks med megen iver til revolutionens modstandere, først til Kadelin, efter dennes mord til general Alexejef og senere til Denikin. Med sin udprægede evne til hurtigt at fatte en beslutning og sætte den i værk, sit initiativ og sin fasthed blev han en betydelig kraft for de »hvide«, hvem han 1918 var behjælpelig med at danne en frivillig hær i Kaukasus. Under det senere felttog mod bolsjevikkerne ble han indesluttet i Astrachan, og her udstedte han sin berømte dagsbefaling: »for svag til at forsvare mig går jeg over til angreb«. Det lykkedes ham også at fordrive fjenden og bane sig vej frem til Isaritzyn. Wrangel gjorde sig imidlertid store anstrengelser for at gennemføre en forening af de afskilte hvide styrker, men Denikin lyttede ikke til hans råd; én efter én blev de splittede kræfter slået af bolsjevikkerne, og til sidst nødtes han selv +til at føre resterne af sin lille gær bort fra Rusland, først til Gallipoli, senere til Serbien. (HK9/1925)

• Russiske Borgerkrig, 1918-20