Valdemar II Sejr

Konge af Danmark 1202-1241.

• Reval, 1219
• Bornhöved, 1227

Valdemar II Sejr (1170-1241), dansk konge 1202-41, søn af Valdemar I den Store, blev 1188 hertug af Sønderjylland og erobrede 1201 Holsten. 1202 besteg han tronen efter broderen Knud og viste straks både vilje og evne til at nytte landets rige kræfter i energisk udenrigspolitik. Til Holsten føjede han efter forlig med kejser Frederik II alt land nord for Elben og gjorde derved Danmark til europæisk stormagt; i Norges og Sveriges indre forhold blandede han sig derimod uden synderligt held. I organisationen af det erobrede tyske land viste Valdemar fremragende dygtighed og synes overhovedet, modsat faderen, selv at have båret hovedbyrden i krig og fred. Indre vanskeligheder, især med bisp Valdemar (s.d.), besejrede han. Faderens fremstød mod venderne fortsatte han i langt videre baner ved sin østersøpolitik. Sværdridderme var truet i Livland af esterne og bad Valdemar om hjælp; han tog da 1206 Øsel i besiddelse, men måtte forlade den, og først 1219 foretog han sit store tog til Estland. Sejren ved Lyndanis, smykket af sagnet, skaffede Danmark herredømmet i Estland, og Valdemar stod på magtens tinde. Da blev han 1223 overfaldet på Lyø og fanget af grev Henrik af Schwerin (s.d.). Under hans 2 1/2 år lange fangenskab viste sig mangelen på ledende mænd i Danmark. +++ (HK9/1925)

Konge fra 1202; yngre søn af Valdemar I; gift 1202 med Dagmar, 1214 med Berengaria. Hertug af Slesvig 1188-1202; erobrede 1201-08 Holsten, Ditmarsken, Lübeck og Hamburg, 1214 stadfæstede kejser Friedrich II Danmarks besiddelse af disse lande samt af hele Venden, hvormed Tyske Rige blev lukket ude fra Østersøen. 1219 fuldførte Valdemar den mangeårige danske estlandspolitik med landets erobring. Blev bortført sammen med sønnen Valdemar under jagt på Lyø af deres gæst Heinrich I der Schwarze af Schwerin 1223 og løskøbtes 1225 mod afståelse af alle erobrede områder i Nordtyskland; alt håb om generobring brast efter nederlaget ved Bornhøved 1227, hvorpå Valdemar gik i gang med rigets indre opbygning.