Tz'u Hsi

Dowager-kejserinde i Kina. Stod bag Bokser-opstanden.

• Peking III, 1900

Tse-Hsi el. Tsu-hsi, Tsi-hi (1834-1908), kinesisk kejserinde; af fornem mansjuslægt, Jehonala, 1850 konkubine hos kejser Hienfeng (s.d.), hvis enste søn hun fødte, derfor senere »vestlig kejserinde«. Tog 1861 ved statskup regentskabet for sønnen Tung-Tsjih (s.d.) tilllige med prins Kung (s.d.) og enkekejserinde Tse-an, uden dog t træde stærkt frem. Indsatte 1875 ved statskup sin 3årige søstersøn Kuang-Hsu (s.d.) og tog atter regentskabet med prins Kung og de kinesiske provinsguvernører som egentlige ledere af staten. 1889 blev Kuanf Hsu myndig; Tsu-Hsi trak sig tilbage og genopbyggede 1889-94 det 1860 brændte sommerpalads. Støttet af paladsgarden og mansjuadelen kvalte Tsu-Shi brutalt Kang-ju-weis (s.d.) reformforsøg og tvang Kuang-Hsu til 22. september 1898 at overdrage hende regeringen. Mansjureaktionen ledet af prins Tuan (s.d.) rev hende med, og i blind tro på boksernes magt beordrede hun krig 20. juni 1900 og tillod angrebet på de europæiske legationer i Peking. 14. august samme år flygtede Tsu-Hsi med hoffet til Singanfu, vendte første tilbage 6. februar 1902 efter freden 7. september 1901. Tsu-Hsi indgå nu umuligheden af en fremmedfjendtlig reaktion og lod reformbevægelsen frit løb, ledet af Tsjang-tsji-tung (s.d.) og særlig Juan-sji-kai (s.d.). — »Den store, onde dame« var intrigant, klog og handlekraftig, besad en ukuelig vilje til magten og store evner til at vinde og imponere, men manglede indsigt i statslivet og forståelse for Kinas militære svaghed, lod sig påvirke af bonerte mansjuprinser og ansvarsløse eunuker, så at hun skadedeKina ved en holdningsløs politik. (HK9/1925)