Tiberius Claudius Nero

Romersk kejser 14-37 e.Kr. Broder til Drusus.

• Lippe-floden, 11 f.Kr.
• Minden I, 16 e.Kr.

Tiberius, Claudius Nero (42 f.Kr.-37 f.kr.), romersk kejser 14-37, søn af Tiberius Claudius og Livia, som anden gang ægtede kejser Augustus. 11 f.Kr. ægtede Tiberius dennes datter Julia, men ægteskabet var ulykkeligt, og Tiberius levede flere år ensom på Rhodos. 4 e.Kr. adopteredes han af Augustus. Som kejser fortsatte han i stedfaderens ånd og viste ikke ringe herskerevne. Han fratog folkeforsamlingen valg af embedsmænd og gav det til Senatet, han bragte orden i finans- og provinsstyre og opgav Augustus' planer om at erobre Tyskland. Afholdt blev han aldrig; hans medfødte og af ulykkelige forhold nærede mistænksomhed tiltog med årene og gav sig uheldige udslag, om end beretningerne om hans grusomhed må anses for overdrevne. Hans søn Drusus, som var bestemt til efterfølger, døde forgivet af Sejanus (s.d.), prætorianerchefen, som derefter selv tragtede efter kejsermagten, men til sidst blev gennemskuet og genrettet (31 e.Kr.). Tiberius blev derefter endnu mere menneskesky end før, og mange mennesker faldt for angivelse. Tiberius døde på Capri, efter sigende kvalt af prætorianpræfekten Macro. (HK9/1925)

Romersk kejser 14-37. Søn af Livias første ægte-skab, fra 32 f.Kr. opdraget af stedfaderen Augustus; gift med Vipsania og derefter mod sit ønske Augustus' datter Julia; adopteret af Augustus 4 e.Kr. Fremragende general, der førte en række flettog 20 f.Kr.-12 e.Kr., dog ikke 6 f.Kr-2 e.Kr., da han opholdt sig på Rhodos i en slags frivillig landflygtighed; som grund til denne anføres dels familieproblemer, dels politiske hensyn og nu til dags tillige hans psyke; han var menneskesky, mistænksom og følte sig kronisk forurettet. Disse egenskaber forklarer også den sorte plet på hans kejser-gerning: de talrige henrettelser for forræderi og majestætsfornærmelse. Fra omkring 21 e.Kr. brugte gardechefen Sejanus disse processer til at opbygge sig en stærk magtstilling og rydde ud i kejserfamilien; men 31 e.Kr. kom turen til Sejanus selv og hans venner; selv hans mindreårige datter blev henrettet. For Romerriget var Tiberius' regering ellers en fortsættelse af den gyldne augustæiske tid, styret var ikke blot fast og sundt, men også mildt og velfærdsbetonet. Fra 26 e.Kr. levede Tiberius tilbagetrukket på Capri og regerede pr. brev. Historierne og hans forrykte udskejelser dér er i vor tid blevet forkastet af historikere og psykiatere.