Selim I, den Hårde (Grusomme)
Tyrkisk sultan (kalif) 1512-20. Afløste sin fader Bajesid 2., som blev tvunget til at abdicere. Havde allerede før sin tronbestigelse fået ord for at være et »vildt menneske«, en mand som kun tragtede efter at vinde triumfer som kriger. Selim afslørede en grusomhed, som man knap kender mage til. Syv storvesirer blev halshugget under Selims korte regering, og en mængde lavere emnedsmænd fik samme skæbne. I de otte år han sad på sultantronen, lykkedes det ham også at fordoble rigets omfang. Han startede med et angreb på Persien, der var det Osmanniske Riges farligste medbejler i Asien, og tillige centrum for den shiittiske bevægelse. Blev efter sin død under mystiske omstændigheder afløst af sin søn Sulejman den Store.
- Chaldiran, 1514
- Marj-Dabik, 1516
- Cairo, 1517
Selim I Javuz (1467-1521), osmannisk sultan 1512-21; hensynsløs og højtbegavet, slog perserne ved Tabris 1514 og fratog dem Mesopotamien, Kurdistan og Vestarmenien samt erobrede Ægypten efter slaget ved Aleppo 1517. Selim tog herredømmet over Mekka og Medina, og den sidste Abbaside-kalif overdrog værdigheden som kalif til ham, grundlægeren af det stor-osmanniske rige i Vestasien og Norafrika. (HK8/1925)