Octavio Piccolomini

Italien, 1599-1656
24.09.11
Octavio Piccolomini

Hertug af Amalfi. Hærfører under Trediveårskrigen.

Ottavio de Piccolomini, hertug af Amalfi (1599-1656), kejserlig feltmarskal, kæmpede 1619 på kejserlig side i Böhmen, deltog 1620 i slaget på det hvide bjerg og forblev i kejserlig tjeneste. 1627 kom han under Waldstein, hvem han 1632 fulgte til Böhmen. Piccolomini spillede under dække med hans fjender og tog del i sammensværgelsen imod ham 1634. Siden kæmpede Piccolomini med skiftende held i Nederlandene og Sachsen, hvor han trængte Banér hårdt. 1642 tabte han slaget ved Leipzig, hvorefter han til 1648 var i spansk tjeneste. Tilbagekaldt af kejseren blev han 1649 rigsfyrste og feltmarskal. (HK7/1924)