Paul Marie Cesar Gerald Pau

 
Frankrig, 1848-1932 24.09.11

Fransk general. Chef for Alsace-arméen 1914.

Fransk general, født i Montélimar (dept. Drome i Sydøstfrankrig), trådte som ung ind i hæren, gennemgik officerskolen St. Cyr, deltog i krigen 1870-71, hvor han mistede højre arm. Han avancerede gennem graderne og blev 1897 udnævnt til brigadegeneral og 1903 til divisionsgeneral; fik kommandoen over XX armékorps i Nancy, hvilken han bibeholdt til sin afsked fra hæren 1913. Ved krigens udbrud 1914 blev han atter taget til tjeneste og deltog indtil slutningen af august samme år i kampene i Alsace for dernæst at overtage en kommando på den nordlige front. I begyndelsen af 1915 foretog han en længere tjenesterejse til Rusland og Balkanhalvøen. (HK7/1924)