Paris (Alexandros)

Troja, omkring 1200 f.Kr. 11.10.14
 

Trojansk prins, søn af kong Priamos og Hekabe, broder til Hektor, Trojas forkæmper. Paris blev derimod stadens fordærv. Det hedder i sagnene, at de tre gudinder Hera, Athena og Afrodite, som ved Peleus' og Thetis'bryllup hver gjorde krav på Eris' gyldne æble »til den skønneste« tog Paris til dommer. Da Afrodite lovede at skaffe ham jordens skønneste kvinde til hustru, tildømte Paris hende æblet og drog derefter til Sparta, hvor Menelaos herskede med sin Dronning, den skønne Helene. Da Paris bortførte hende, idet han skændigt krænkede gæsteretten, kaldte han det hævntog frem, som voldte Trojas fald. I Illiaen skildres han for det meste uden sympati, som modløs og fej, dog var han dygtig bueskytte. Han såredes i kampen og døde inden byens fald. Navnlig pa vasebilleder ses han ofte, kendelig på den frygiske hue. (HK7/1924)