Olaf II |
||
Norge, ca. 995-1030 | 27.12.11 | |
Konge af Norge 1015-28. Kristen, som blev kåret som helgen i 1164, Norges skytshelgen.
Olav Haraldssøn, kaldt den Hellige. Sønnesøns sønnesøn af Harald Hårfagre, gik ung på vikingetog og blev døbt i Rouen. 1015 drog han til Norge og slog 1016 Svend Jarl, hvorefter han var enehersker. Han tog derefter med kraft fat på at indføre kristendommen og tvinge småkonger og stormænd til lydighed. Dette vakte misnøje, og der knyttedes forbindelser med Sverige og Danmark mod Olav. 1028 hyldede nordmændene Knud den Store, efter at Olav var flygtet til Rusland. Da han 1030 kom tilbage, blev han slået og faldt ved Stiklestad for en bondehær 29. juli 1030. Snart efter begyndte man at anse ham for en helgen, og 1035 bisattes hans lig i domkirken i Nidaros. Siden var han Norges skytshelgen. (HK7/1924) |