Moritz af Sachsen

Kurfyrste af Sachsen. Født i 1521. Som halvfætter til Johan Frederik (kurfyrste af Sachsen) og svigersøn af Filip af Hessen havde han stået det Schmalkaldiske Forbund nær, indtil han i 1546 gjorde en brat vending og trådte i kejserens tjeneste mod løfte om at få Johan Frederiks kurfyrsteværdighed — et løfte, som Karl indfriede efter slaget ved Mühlberg (1547).
   Men Moritz var alt for magtlysten og ærgerrig til i længden at være tilfreds med at gå kejserens ærinde. Han ville spille en selvstændig rolle; han ville være Tysklands politiske leder. Derfor skiftede han 1551 atter parti, og sluttede sammen med nogle andre tyske fyrster et angrebsforbund mod Karl 5. Penge til krigen skaffede han ved en aftale med den nye franske konge Henrik 2., der skulle yde ham en anselig økonomisk hjælp, og til gengæld havde lov at besætte grænsebyerne Metz, Toul og Verdun. Kejser Karl — således hed det i aftalen — ville gøre tyskerne til slaver, sådan som han i sin tid havde gjort spanierne til slaver. Derfor måtte man nu bekæmpe ham af al magt.
   Den nye krig brød ud i 1552. kejseren var fuldstændigt isoleret, og hans stilling nærmest fortvivlet. Han måtte hovedkulds flugte over Alpterne, for at undslippe den pludseligt frembry-dende fjende. Brennerpasset passerede han en mørk uvejrsnat. I skæret fra fakler søgte man frem ad de smalle veje, men regnen øste ned og slukkede uafbrudt faklerne. Karl var syg og udmattet, men det lykkedes ham dog at komme over på italiensk område iuden at blive indhentet af fjenden. I virkeligheden havde Moritz selv afblæst forfølgelsen. Måske havde det aldig været hans hensigt at tage kejseren til fange. ++(GB9/39)

• Sievershausen, 1553