Carl (August Emil) Gustav von Mannerheim
Finsk baron og feltmarskal. Øverstbefalende for de finske tropper.
Finsk general og statsmand, friherre; uddannet i den russiske hær. Deltog i Russisk-japanske Krig 1904-05 og som general i 1. verdenskrig. vendte efter marts-revolutionen 1917 tilbage til Finland, hvor han 1918 ledede den af Tyskland støttede krig mod de finske og de russiske bolsjevikker. Vandt Ententen for Finlands politik og udpegedes december 1918 til rigsforstander; men fratrådte 1919. 1931 formand for et forsvarsråd, der anlagde befæstninger langs den finsk-russiske grænse. Øverstbefalende i krigene mod Sovjetunionen 1939-40 og 1941-44, præsident ved særlov august 1944. gennemførte våbenstilstanden i september 1944 og erklærede Tyskland krig i marts 1945. Afløstes 1946 af Paasikivi pga. sygdom og medansvar for den tysk-orienterede politik fra 1940. Efter sin død betragtes Mannerheim af de konservative kredse som symbol på en stærk, nationalbevidst finsk selvstændighedspolitik. (LM18)
Friherre, finsk general. Som ganske ung gennemgik han det finske kadetakademi, blev senere student og indtrådte derefter som fændrik i det russiske kavalleri, hvor han hurtigt vakte hoffets opmærksomhed og blev forflyttet til chevalierbrigaden. Som oberstløjtnant og chef for 18. dragonregiment udmærkede han sig i krigen mellem Rusland og Japan (1904-05); efter dennes afslutning gennemførte han med stor dygtighed en 2årig tjenesterejse til Kina og Mongoliet. I 40 års alderen udnævntes han til general. Som general à la suite gjorde han en tid tjeneste ved hoffet hos Nikolaj II, hvis flådeadjutant han havde været. Da verdenskrigen udbrød, var han brigadechef i Polen; under krigen blev han divisionschef og til slut chef for 6. russiske kavalerikorps. Han har gjort tjeneste dels ved 4. armé (Everts), dels ved 9. (Letsjitski), dels ved 8. (Brussilof) og endelig ved den rumænske 2. armé (Averesco). Hans fremragende militære egenskaber og store personlige tapperhed trådte tydeligt frem under russernes tilbagetog i Galizien og belønnedes med georgkorset. I midten af oktober 1917 forlod han hæren, hvor forholdene efter bolsjevikrevolutionen var blevet utålelige; kom efter en eventyrlig rejse forklædt til Petrograd og erfarede der, at Finland den 19. juli 1917 havde erklæret sig som en af Rusland uafhængig republik. Mannerheim, der altid havde næret en dyb kærlighed til sit fædreland, flygtede nu fra Rusland, ankom efter en farefuld rjse i januar 1918 til Vasa og stillede sig straks, efter senatets anmodning, i spidsen for de »hvide«. Under de vanskeligste forhold organiserede han en folkehær, med hvilken han rensede landet og bragte ordnede samfundstilstande til veje. I efteråret 1918 blev han valgt til rigsforstander, hvilken post han beholdt til maj 1920. (HK6/1923)