Ludvig I, den Fromme

Frankisk kejser.

Hvilken ulykke, at netop den ubetydeligste af karl den Stores ægtefødte sønner skulle være den eneste som overlevede faderen, og blev hans efterfølger. Frankerriget var ganske vist den mægtigste stat i Europa, men endnu har verden aldrig skuet en stormagt der holdes sammen ved egen ligevægt. Uden en kraftig vilje

Hustruer:
Judith (2)

Sønner:
Lothar I
Pepin I
Ludvig den Tyske
Karl den Skaldede

or Louis the Pious, Fr. Louis le Pieux or Louis le Débonnaire,

Kejser i Vesten (814-40), søn og efterfølger til Charlemagne. Han blev kronet som konge af Aquitanien i 781 og medkejser til sin fader i 813. Hans hof var et lærd et; hans rådgivere omfattede Benedict af Aniane. Ved Aachen-forsamlingen (817) udstedte han en kejserlig befaling, som havde til formål at bevare rigets samling ved at bryde med traditionen og ikke at dele riget mellem sine arvinger. Han gjorde således sin ældste søn, Lothar I, til medkejser og gav Aquitaine og Bayern til sine sønner Pepin I and Louis den Tyske. Ludvig forsøg på at skabe et kongedømme for Karl (senere kejser af Vesten Karl II), hans søn ved et andet ægteskab, fremprovokerede adskillige opstande blandt hans ældre sønner. I 822 angrede han offentligt sin forfølgelse af rebellerne. I 830 gjorde Lothar oprør og blev i praksis enehersker over riget. Men Pepin og Ludvig den Tyske, som frygtede Lothars overherredømme, genindsatte snart deres fader på magten. Endnu en opstand af alle tre sønner indtraf i 833. Ludvig mødte rebellerne nær Colmar på en mark siden da kendt som Løgnens Mark (tysk Lügenfeld) på grund af de kejserlige troppers udbredte frafald. Ludvig, som var tvunget til at overgive sig, blev formelt afsat og Lothar blev enekejser. Men i 834 sluttede Ludvig den Tyske og Pepin sig endnu engang sammen mod Lothar og genindsatte Ludvig, Senere delte han sit rige mellem Lothar og Karl og døde under forsøget på at fastholde delingen mod aquitanierne og Ludvig den Tyske.