Lyndon B(aines) Johnson

 
USA, 1908-1973
01.05.07

Amerikansk politiker (Demokraterne. Medlem af Repræsentanternes Hus 1937-49, senator 1949. USAs vicepræsident 1961, efterfulgte 1963 John F. Kennedy som præident. Viste i hele sin karriere udpræget interesse for borgerretslovgivning og fremsatte planen om "the great society" uden social ulighed, i valgåret 1964, hvor han vandt over republikaneren Barry Goldwater. Men Vietnamkrigen tvang ham til at begrænse de sociale forbedringer betydeligt. Gennemførte militær intervention i Santa Domingo 1965 og fremsatte i forbindelse hermed den såkaldte Johnson-doktrin, ifølge hvilken USA agter at gribe ind med magt, hvor en kommunistisk magtovertagelse truer. Modstanden i partiet og i befolkningen mod hans politik og ikke mindst den stadige udvidelse af Vietnamkrigen bevirkede, at Johnson ikke lod sig genopstille ved præsidentvalget 1968.