Henry IV (Henrik)

Tysk konge 1056-1105, kronet til kejser 1084. Søn af Henry III. Efter skiftende regentskaber erklæredes han myndig 1065. Han var udsvævende og ilsindet, men ikke uden energi. Han evnede ikke at opretholde faderens magtfylde; mod hertugerne søgte han at styrke sin sachsiske husmagt, og mod paven støttede han sig til højgejstligheden. Investiturspørgsmålet bragte ham i strid med Gregor VII, der bandlyste ham 1076; for at undgå en afsættelse fra fyrsternes side ydmygede Henry sig for paven i Canossa 1077, et politisk skaktræk, der kun lykkedes delvis. Fyrsterne valgte en modkonge, der dog faldt 1080, hvorefter Henry indtog Rom. Kampe i Italien og oprør af Henrys søn Heinrich (V) gjorde hans sidste år mørke, og han nedlagde kronen 1105. Hans lange kamp for rigsenheden var ikke uden betydning for fremtiden. (HK5/1922)

• Rom V, 1084