Cæsar Germanicus

Egentlig æresnavn »Sejreherre over germanerne«, af senatet givet Drusus, Tiberius' broder, gået over til hans søn Cæsar Germanicus. Hans evner og anlæg var så udmærkede, at Augustus befalede Tiberius at adoptere ham (4 e.Kr.), så at han havde udsigt til kejsertronen. I den følgende tid vandt han såvel ved mildhed og elskværdighed hjemme i Rom og dygtighed i felten fuldtud romerrolkets tillid og hengivenhed. Ved Augustus' død kommanderede han 8 legioner ved Rhinen; et soldateroprør, der udbrød ved Tiberius' regeringstiltrædelse, dæmpede han og kæmpede dygtigt mod germanerne. Men Tiberius kaldte ham tilbage, da han ikke troede på hans foretagenders nytte for riget og måske også nærede mistanke til ham. Germanicus sendtes så til Asien (17 e.Kr.) som statholder. Her modarbejdedes han af Gnæus Piso, som Germanicus' venner mente gjorde det på Tiberius' befaling. 19 blev Germanius pludselig syg og døde i nærheden af Antiochia; han selv og hans venner troede, at han var forgivet af Piso (ubevist). Gift med Agrippina den Ældre, mest kendt blandt deres børn var Caligula, den senere kejser. (HK4/1922)

• Minden I, 16 e.Kr.