Ferdinand I

Konge af Rumænien.

• Rumænien, 1916-17

Ferdinand, Victor Albert Mainrad (f. 1865), konge af Rumænien siden 1914. Søn af arveprins Leopold af Hohenzollern, brodersøn af Carol I af Rumænien; var først i preussisk militærtjeneste, erklæredes 1889 for tronfølger i Rumænien og tog ophold dér. Ægtede 1893 prinsesse Marie af Storbritannien og Irland, datter af Alfred, hertug af Edinburgh (og af Sachsen-Koburg-Gotha), og har med hende sønnerne Carol (f. 1893) og Nicolaus (f. 1903). Som tronfølger gennemgik Ferdinand alle grader i den rumænske hær, hvis generalinsepktør han var, da han 11. oktober 1914 besteg tronen ved sin onkels død. I kronrådet 27. august 1916 foreslog Ferdinand, med eller mod sit virkelige ønske, Rumæniens indtræden i krigen mod Østrig. Krigserklæringen mod Østrig medførte Tysklands mod Rumænien 28. august og Bulgariens 1. september. Ferdinand udstedte proklamationer til hæren og folket og tog nominelt overkommandoen over felthæren. Efter foreløbige gunstige resultater i Siebenbürgen blev de rumænske hære slået både i syd og nord, hele Moldau med Bukarest besattes af fjenden, og Ferdinand måtte med regeringen flytte til Jassay december 1916. Efter sovjettyrets indførelse i Rusland måtte Ferdinand slutte våbenstilstand december 1917 med Centralmagterne og indgå på en ydmygende fred i Bukarest 7. maj 1918. Et russisk forsøg på en bolsjevikisk revolution i Rumænien januar 1918 mislykkedes og efterfulgtes af åben krig. April samme år erklærede Bessarabien sig for en forening med Rumænien, hvad der kort efter fuldbyrdedes med tysk-østrigsk sanktion. Efter Centralmagternes sammenbrud erklærede Ferdinand dem atter krig 10. november, dagen før våbernstilstanden af 11. november. De tyske tropper rømmede Rumænien, hvorpå Ferdinand og dronningen holdt indtog i Bukarest 1. december. November samme år erklærede rumænske nationalforsamlinger i Transsylvanien og Bukovina sig for en forening med Rumænien, der straks indkorporerede disse landsdele. De nye landvinginger, der næsten tredoblede Ferdinands land både i omfang og indbyggertal, bekræftedes ved fredstraktaterne med Tyskland 28. juni, Østrig 10. september, Bulgarien 27. november 1919 og Ungarn 4. juni 1920. Ferdinand, hvis krone under de store ulykker en tid synte i fare, har altid hersket strengt konstitutionelt og er langt mere rumaniseret end faderen nogen sinde blev. (HK3/1921)