Oranjefristaten

Oranjefristaten, britisk Sydafrika, indlandsprovins (Orange Free State) mellem Transvaal (grænseflod Vaal og Klip River) mod nord og Kapkolonien (grænseflod Oranje) og Basutoland (grænseflod Caledon) mod syd, 130.500 kvm med 628.360 indbyggere (1921).

Historie: 1835 begyndte boere fra Kaplandet af kolonisere Oranjefristaten, ligeledes fra Natal indvandrede en mængde 1842 under Pretorius (s.d.). Indlemmet 1848 i Kapkolonien, hvorpå boerne vandrede videre til Transvaal efter nederlaget ved Boomplats samme år. 1854 anerkendte England Oranjefristatens selvstændighed, men annekterede dog 1871 West Griqualand med Kimberleys rige guldminer. Efter Jamesons indfald i Transvaal 1895 sluttede Oranjefristaten alliance med denne republik og førtes ved Krügers politik med i Boerkrigen (s.d.) 1899-1902. 24. maj 1900 annekteredes Oranjefristaten som Orange River Colony og var engelsk kronkoloni, indtil landet fik ny forfatning 1907 som selvstyrende koloni. 31. maj 1910 indgået som provins i den Sydafrikanske Union (s.d.) – Indenfor unionen var Oranjefristaten stadig tilholdssted for de yderliggående hollandsksindede nationalister. Uden at beklæde noget embede udøvede den tidligere præsident Steijn (s.d.) stor politisk indflydelse i nationalistisk retning og ved verdenskrigens udbrud modsatte han sig felttoget mod Tysk Sydvestafrika. Boergeneralen De Wet (s.d.) rejste oprør, men kunne ikke føre det ud over Oranjefristatens grænser; allerede 1. december 1914 fangedes han. Efter Steijns død 1916 blev general Hertzog nationalisternes parlamentariske fører, og ved valgene 1915, 1920 og 1921 fik disse stort flertal i Oranjefristaten overfor de engelskvenlige kredse. (HK7/1924)