Hessen

Hessen, sædvanlig kaldt Hessen-Darmstadt, Tyskland, fristat (Volkstaat), består af 2 fuldstændig afskilte hoveddele og 11 smådele.

Historie: Filip d. Højmodiges søn Georg d. Fromme (d. 1596) var Hessen-Darmstadts første hersker (jf. Hessen). Under Ludvig V og Georg II led landet meget ved Trediveårskrigen og ved strid med Hessen-Kassel. Ludvig VI (1661-78) ophjalp det ved reformer og støttede kunst og videnskab. Under Ernst Ludvig (1678-1739) hærgedes landet af krigene med Frankrig; tilmed førte fyrsten en ødsel hofholdning og styrtede sig i dyb gæld. Det samme gjaldt Ludvig VIII (1739-68), mens Ludvig IX (1768-90) var en sparsommelig militær, der gennemførte flere reformer. Ludvig X (1790-1830) holdt sig længe nær til Napoleon, fik af ham 1801 i stedet for venstre Rhinbred Westfalen m.m. og antog 1806 titel af storhertug som Ludvig I. 1815 måtte han afstå Westfalen mod at få landsrækninger ved Rhinen (derfor »Storhertug af Hassen og ved Rhinen«). 1820 gav han den til 1918 gældende forfatning (revideret 1872). Under Ludvig II (1830-48) og Ludvig III (1848-77) fremtvang frihedsbevægelsen demokratiske reformer, men fra 1850 kom reaktionen atter til roret. 1866 gik Hessen med Østrig og måtte gøre nogle afsåelser til Preussen. Ludvig IV (1877-92) fulgtes af Ernst Ludvig, der 10. november 1918 blev afsat af arbejder- og soldaterrådet, hvorefter en socialdemokratisk regering under ledelse af Karl Ulrich blev dannet. 1918 afgaves 247.000 socialistiske og 304.000 borgerlige stemmer. 9. december samme år vedtoges forfatningen. Darmstadt var 1920 en kort tid besat af franskmændene. (HK5/1922)

Hessen-Homburg

Hessen-Kassel (Kurhessen), til 1866 et kurfyrstendømme og stat i det Tyske Forbund, var 9.581 km2 med 745.063 indbyggere (1864); svarer nu i det væsentlige til regeringsdistrikt Kassel i provinsen Hessen-Nassau. Landgreveskabet Hessen-Kassel stiftedes 1567 af Filip den Højmodiges søn Vilhelm IV (1567-92). Hans efterfølger Moritz (1592-1627) gik over til den reformerte kirke og overlod regeringen til sin søn Vilhelm V, der døde 1637. Vilhelm VI (1637-63) fik ved den westfalske fred abbediet Hersfeld og grevskabet Schaumburg. Af hans sønner regerede først Vilhelm VII til170, derpå Karl til 1730. Karls søn Frederik I (1730-51) ægtede den svenske dronning Ulrika Eleonore, blev 1720 konge i Sverige, hvorfor han lod sin broder styre som statholder, og denne fulgte ham på tronen som Vilhelm VIII (1751-60). Hans søn, Frederik II (1760-85), der gik over til katolicismen, tjente under den nordamerikanske frihedskrig store penge ved at leje soldater ud til englænderne. Hans søn, landgrev Vilhelm IX (1785-1821), der 1803 som Vilhelm I blev kurfyrste af Hessen-Kassel, kæmpede mod Frankrig, men efter preussernes nederlag ved Jena 1806 blev han fordrevet fra Hessen-Kassel, der da blev indlemmet i kongeriget Westfalen. Ved sin tilbagekomst 1813 fik han størstedel af storhertugdømmet Fulda og ngoel mindre enklaver. +++ (HK5/1922)

Hessen-nassau

• Höchst, 1622
• Bergen, 1759
• Hanau, 1813