Tyskland | Westland Sea King
FLÅDEN
Eskadrille | Enhed | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
MFG 5 | 1 Staffel | Kiel/Holtenau>Nordholz | Sea King Mk 41 | - |
EWAP/86 : Marinefliegergeschwader (MfG) 5 ved Kiel/Holtenau har 1 eskadrille med 22 Westland Sea King Mk.41 redningshelikoptere.
EWAF/99 : 22 Westland Sea King Mk 41 helikoptere har været i tjeneste siden 1975 ved MFG 5, Kiel. Har i mange år haft redningsaktioner som sin primære opgave og har opereret fra Westerland, Borkum, Helgoland og Parow. Typen bruges også til taktisk transport og mod overfladeskibe.
AFM 3/10 : Tyskland ønsker afløser for flådens Sea King Mk 41 helikoptere. En kontrakt ønskes indgået i 2011 med levering fra 2015. Flåden ønsker i alt 30 helikoptere til operationer fra landjorden og skibe. Opgaver vil omfatte lufttransport, maritime kampopgaver, SAR og specialoperationer. NH90 helikopteren menes ikke at kunne imødekomme flådens krav og 2 andre typer er under overvejelse. Men AgustaWestland AW101 Merlin er for stor til at kunne operere fra flådens fregatter af F124 og F125 typen, selvom typen opfylder alle andre krav. Den mest sandsynlige afløser menes derfor at være Sikorsky CH-148 Cyclone, version af S-92 udviklet for det canadiske forsvar. Den tyske flåde har nu 21 operationelle Sea King Mk 41 helikoptere, som blev leveret fra 1975. Opereres af Marinefliegergeschwader 5 ved Kiel-Holtenau og 4 af dem er regelmæssigt ombord på flådens forsyningsfartøjer Berlin og Frankfurt.
AFM 9/12 : Marinefliegergeschwader 5 (MFG 5) med Sea King Mk 41 helikoptere vil blive overflyttet fra Kiel-Holtenau til Nordholz 22/8/2012. Førstnævnte base lukker i 2014.
AFM 9/17 : To udfasede Sea King HU5 helikoptere, som tidligere har været i tjeneste ved Storbritanniens Fleet Air Arm, bliver gjort flyvedygtige igen for at træne besætninger fra Tysklands Marineflieger, som har en flåde på 21 Sea King Mk41 modeller. Helikopterne blev tidligere blev brugt til SAR-opgaver ved 771 Naval Air Squadron, Royal Naval Air Station Culdrose, Cornwall, indtil de blev udfaset april 2016. Royal Navy meddelte 27/7/2017, at helikopterne bliver renoveret af det britiske forsvarsministerium og skulle være i aktiv tjeneste igen om kort tid. Bliver udleaset til HeliOperations UK, således at dette firma kan træne besætninger fra den tyske flåde i SAR-opgaver. Vil forblive med at være britiske militærfly, men vil operere fra HeliOperations' britiske base ved Portland, Dorset frem til sept. 2018. Den første af de 2 helikoptere [XV666], havde foretaget sin sidste flyvning i RAF-tjeneste 11/4/2016, hvor den blev fløjet til lager ved HMS Sultan, Gosport, Hampshire med henblik på salg. Blev returneret til RNAS Culdrose 24/1/2017, hvor Merlin Depth Maintenance Facility siden har sat den i stand til operationel status. Blev observeret under test på jorden ved Culdrose ultimo juli 2017, hvor den forventedes at foretage sin første flyvning kort tid efter. Identiteten på den sidste helikopter er endnu ikke blevet bekræftet.
SCW 24/1/24 : Efter overførslen af 3 britiske Sea King helikoptere, har Tyskland nu annonceret leveringen af 6 af disse helikoptere til Ukraine. De tyske Sea King Mk41 multirolle helikoptere er kommet i overskud, idet typen bliver afløst af nye Sea Lion helikoptere baseret på Airbus NH90 modellen. Leveringen blev annonceret af det tyske forsvarsministerium 23/1/2024 under møde i Ukraine Defense Contact Group, det såkaldte Ramstein-format. Er den første tyske levering af denne slags. Ankomsten af disse ekstra Sea King helikoptere vil forstærke de væbnede styrker i Ukraine. I de seneste år har typens vigtigste opgave været eftersøgnings- og redningsmissioner, men typen kan ligeledes indsættes til bekæmpelse af overfladeskibe samt medføre tropper. Leveringen omfatter en omfattende pakke af tilbehør og reservedele foruden flyvemæssig og teknisk træningsstøtte. Typen kan leveres fra andet kvartal 2024.
AFM 3/24 : Under et møde i Ukraine Defense Contact Group (også kendt som Ramstein Group) 23/1/2024 afslørede det tyske forsvarsministerium, at landet vil donere 6 Sea King Mk 41 multirolle støttehelikoptere opereret af Marineflieger til de væbnede styrker i Ukraine. Helikopterne er nu i overskud pga. typens kommende tilbagetrækning. Beslutningen kommer efter, at Storbritannien som det første NATO-land donerede 3 eksemplarer fra sin nu udfasede flåde af Sea King helikoptere til Ukraine ultimo 2022. Disse helikoptere blev tilbagekøbt af det britiske forsvarsministerium fra HeliOperations Ltd, et firma til træning af flybesætninger lokaliseret i Portland, Dorset. Den første af disse udfasede helikoptere fra Royal Navy var en Sea King HAS5U model [XZ920], som blev leveret til Ukraine nov. 2022. Denne blev efterfulgt af en Sea King HAS5 variant [ZA166] dec. 2022 og endeligt en Sea King HU5 variant [ZA134] maj 2023. Sidstnævnte blev det første eksemplar leveret med det ukrainske luftvåbens mærker. Den tyske flåde af Sea King Mk 41 helikoptere er kommet i overskud i forhold til Marinefliegers behov, idet typen bliver afløst af NH90 Sea Lion modellen (den tyske variant af NH90 NATO Frigate Helicopter), som kom i operationel tjeneste juni 2020. Mens den tyske flåde udfaser sin styrke af Sea King Mk 41 helikoptere fra Marinefliegergeschwader 5 (MFG-5/Naval Aviation Squadron 5), menes omkring 20 eksemplarer at være tilbage i tjeneste. Helikopterne forventes i ukrainsk tjeneste at blive brugt til rekognoscering over Sortehavet samt transport af soldater. Det er ikke blevet oplyst, hvornår helikopterne vil blive leveret, men de første eksemplarer forventes overført ved udgangen af 2024.
AFM 7/24 : Marineflieger's (den tyske flådes flyvetjeneste) Marinefliegergeschwader 5 (MFG-5; Naval Air Wing 5) ved Nordholz Air Base i det nordlige Tyskland vil formelt udfase sine 17 tilbageværende Sea King Mk 41 eftersøgnings- og redningshelikoptere (SAR) 31/8/2024. I alt 23 Sea King Mk 41 modeller, som blev leveret mellem april 1973 og sept. 1974, har udgjort grundstenen af Marineflieger's SAR-aktiviteter i mere end 50 år, i hvilken periode typen har gennemført omkring 180.000 flyvetimer til støtte for 17.200 SAR-missioner og 12.000 direkte assistanceoperationer. Ud af de 23 leverede Sea King helikoptere er kun to stk. blevet afskrevet, mens yderligere fire stk. er blevet trukket tilbage fra brug, hvormed der kun er 17 eksemplarer tilbage i operationel tjeneste. Seks af de udfasede helikoptere vil blive overdraget til de væbnede styrker i Ukraine i de kommende måneder, mens andre muligvis vil blive bevaret.