Pakistan | Westland Sea King
FLÅDEN
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
- | 111 Squadron Sharks | PNS Mehran, Sharea Faisal | Sea King Mk.45/B/Commando | - |
EWAP/86 : Flåden i Pakistan fik leveret 6 Westland Sea King Mk.45 ASW-helikoptere. 5 af disse blev ombygget til at medføre Exocet sømålsmissiler.
AFM 1/02 : Flåden bestilte 6 Westland Sea King Mk 45 helikoptere kort tid efter krigen mod Indien i 1971. Blev leveret i 1974 til Royal Navy Flying Training Unit, RNAS Culdrose, England. Her blev piloter, observatører, mekanisere osv. uddannet. Flyene blev transporteret til Pakistan i 1975 med skib. I 1977 var 111 Squadron fuldt operationel ved PNS Mehran, Sharea Faisal Air Base, Drigh Road. Kan bruges mod ubåde og overfladeskibe, bevæbnet med op til 4 Mk 46 torpedoer eller to AM 39 Exocet sømålsmissiler med en rækkevidde på 50 km. En helikopter styrtede i havet feb. 1986, men blev afløst af brugt Sea King HAS.5 helikopter (ZE421>ZG935) fra Royal Navy, Blev ombygget til Mk 45A standard med # 4516. Leveret i 1989.
AFM 5/17 : Den pakistanske flådes Sea King Mk45 helikoptere [inkl. 4512 og 4516] opereres af 111 Anti-Submarine Warfare (ASW) Squadron ved PNS Mehran, Karachi. Typen bruges desuden til indsættelse af specialtropper.
AFM 7/17 : Den pakistanske flåde har modtaget 7 ex-Fleet Air Arm Sea King HC4 transporthelikoptere som del af kontrakt indgået med det britiske forsvarsministerium 2016. Helikopterne, som formelt blev overdraget under ceremoni i Storbritannien 24/5/2017, vil blive vedligeholdt af Vector Aerospace frem til transporten til Pakistan senere i år. Pakistan havde oprindeligt modtaget 6 Sea King Mk45 helikoptere, som kom i tjeneste fra juli 1975. Efter tabet af en af disse 8/2/1986 blev en enkelt Sea King HAS5 helikopter anskaffet fra Royal Navy, som blev leveret som Mk45A jan. 1989.
AFM 11/17 : Den pakistanske flåde råder over 6 Sea King Mk45A helikoptere, som opereres af 111 Squadron ved Pakistan Naval Station Mehran, Karachi. Typen kan bl.a. medføre AM.39 Exocet sømålsmissiler. Desuden er 7 brugte Sea King helikoptere for nylig blevet erhvervet fra Storbritannien, som formelt blev overdraget 24/5/2017. Omfatter 5 Sea King HC4 transporthelikoptere fra Royal Navy samt 2 Sea King HAR3A redningshelikoptere fra Royal Air Force. To HC4 helikoptere er allerede blevet demonteret som reservedele af Vector Aerospace, Fleetlands, Hampshire, mens en HC4 samt en HAR3A vil blive sendt til Pakistan for at blive brugt som reservedele. De to sidste HC4 helikoptere og den anden HAR3A bliver gjort flyvedygtige igen af Vector Aerospace og forventes at flyve igen sept. 2017. Den pakistanske flåde planlægger en formel introduktionsceremoni ved PNS Mehran primo dec. 2017.
AFM 10/18 : En Sea King HC4 transporthelikopter fra den pakistanske flådes flyvetjeneste styrtede ned i det Arabiske Hav ud for den sydlige Sindh- og sydvestlige Balochistan-stat under en rutinemæssig operationel flyvning 31/8/2018. En af de 7 ombordværende blev dræbt, mens 3 andre er meldt savnet. Helikopteren var blevet overtaget fra den britiske flåde i 2017.
AFM 2/19 : To Sea King helikoptere, som for nylig er blevet anskaffet fra det britiske forsvarsministerium, kom formelt i tjeneste ved den pakistanske flåde 12/1272018 under ceremoni ved Pakistan Naval Station Mehran, Karachi. Omfattede en HAR3 model [17 (c/n WA1010, ex RAF/ZH544)] samt en HC4+ model [19 (c/n WA1002, ex Royal Navy/ZG821)]. Stammer fra et parti på 5 Sea King helikoptere transporteret med skib fra Storbritannien til Pakistan dec. 2017, men kun 3 af disse var i operationel stand. Det tredje flyvedygtige eksemplar [HC4+ 18 (c/n WA963, ex Royal Navy ZF117)] gik tabt ved fatalt styrt 31/8/2018.
SCW 2/8/21 : Luftvåbnet i Qatar har solgt hele sin beholdning af Westland Commando helikoptere til den pakistanske flåde (Pakistan Bharia). Aftalen menes at omfatte i alt 10 helikoptere, inkl. 7 eller 8 Commando Mk 3 ASUW-versioner (Anti-Sybmarine/Anti-Surface Warfare) samt 2 eller 3 Commando Mk2A troppetransport-/støttehelikoptere. Nogle af disse Commando modeller har ikke været i aktiv tjeneste ved luftvåbnet i Qatar i en årrække og de første helikoptere blev allerede leveret til Pakistan juli 2021. Det er uklart, om de anskaffede Commando helikoptere vil blive brugt som reservedele for den pakistanske flådes eksisterende styrke af Westland Sea King helikoptere, eller om de vil komme i tjeneste efter renovering og vedligeholdelse. Der bliver sandsynligvis tale om en kombination af de to. Westland Sea King er en britisk version af den amerikanske Sikorsky S-61 model bygget under licens af Westland Helicopters. Helikopteren adskiller sig betragteligt fra den amerikanske version med Rolls-Royce Gnome motorer (baseret på den amerikanske General Electric T58 model), britisk-fremstillet systemer til antiubådskrigsførelse samt et komplet computerbaseret flyvekontrolsystem. Sea King var oprindeligt konstrueret til primært ASW-missioner, men en variant af Sea King tilpasset til troppetransport af Westland er kendt som Commando.
SCW 25/1/22 : Ti udfasede Westland Commando helikoptere [inkl. 1 Commando 2A model (57) og 3 Commando 3 modeller (50, 54 og 56)] fra luftvåbnet Qatar kom officielt i tjeneste ved den pakistanske flåde 24/1/2022. Typen vil blive opereret af 111 ASV/ASW Squadron ved Pakistan Naval Station Mehran, Karachi/Sharea Faisal lufthavnen, men nogle af helikopterne skal bruges som reservedele. Westland Sea King er en britisk licensbygget version af den amerikanske Sikorsky S-61 model, bygget af Westland Helicopters. Helikopteren afviger betydeligt fra den amerikanske version, bl.a. med Rolls-Royce Gnome motorer (baseret på General Electric T58 fra USA), britisk fremstillede systemer til bekæmpelse af ubåde samt et fuldt computerstyret flyvekontrolsystem. Sea King helikopteren var primært konstrueret til bekæmpelse af ubåde, men Westland udviklede en variant til troppetransport kendt som Commando.
AFM 3/22 : Under en ceremoni 24/1/2022 kom 10 udfasede Westland Commando helikoptere fra luftvåbnet i Qatar (QEAF) i tjeneste ved den pakistanske flåde. Omfatter hele den tilbageværende flåde af denne type ved QEAF – 7 Commando Mk 3 og 3 Commando Mk 2A modeller – selvom ikke alle er flyvedygtige og nogle vil udelukkende blive brugt som reservedele. I alt 4 helikoptere [3 Commando Mk 3 (50, 54 og 56) og 1 Commando Mk 2 (57)] var i luften under ceremonien. Typen er tilgået 111 Sharks Squadron ved Pakistan Naval Base Mehran, Karachi, som allerede råder over et antal Westland Sea King Mk 45/45A/HAR3A/HC4 varianter. Helikopterne fra QEAF blev doneret til Pakistan af Qatar som del af en aftale, som var blevet afsløret 2/8/2021. Men nogle helikoptere menes at være blevet leveret allerede måneden før.