Indien/Westland Sea King
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
- | INAS 330 | Goa/Dabolim > Cochin | Sea King Mk.42A | - |
- | INAS 336 Flaming Arrows | Cochin/Willingdon | Sea King Mk.42A/B | - |
- | INAS 339 | Margar | Sea King | - |
- | Marine Commando Flight | Kunjali/Bombay | Sea King Mk.42C | til INAS 350 [24] |
EWAP/86 : Flådens Nos 330 og 336 Squadrons ved Cochin opererer 12 Westland Sea King Mk 42/42A ASW-helikoptere. Kan også indsættes på flådens 2 seneste fregatter af Leander-klasse samt missilfregatter af Godavari-klassen. Yderligere 12 Sea King Mk 42B antiskibshelikoptere vil blive leveret fra 1986.
AFM 10/90+3/04+4/08 : En Sea King Mk 42A [IN551] helikopter styrtede ned i havet ud for Bombay 25/5/1990.
WAPJ 25/96 : Den indiske flåde har over årene modtaget 41 Westland Sea King helikoptere, lige fra de tidligste og mest simple til de mest moderne Advanced Sea King modeller. De første indiske Sea King modeller var i store træk identiske med HAS.Mk 1 versionen samt Mk 41 med et forbedret ventilationssystem i kabinen. Seks Sea King Mk 42 helikoptere blev bestilt nov. 1969, hvoraf den første foretog sin jomfruflyvning 14/10/1970. Hekikopterne blev leveret til INAS 330 ved INS Garuda (Cochin) i den sydvestlige del af landet fra 15/5/1971. Typen opererede ligeledes fra hangarskibet INS Vikrant. Det andet parti på 6 Mk 42 helikoptere blev bestilt juli 1972, foreaf den første foretog sin jomfruflyvning 17/7/1973.Blev leveret mellem 28/8/1973 og 4/7/1974. leveringen af det andet parti tillod dannelsen af INAS 336 ved samme base, som fungerede som en OCU-enhed og som en ekstra eskadrille for Vikrant. Mindst 5 Sea King Mk 42 helikoptere er blevet afskrevet, mens de resterende modeller sammen med Sea King Mk 42A versioner nu er samlet under INAS 330.
EWAF/99 : Flåden har ca. 40 Westland Sea King helikoptere i tjeneste. Omfatter typerne Mk 42, Mk 42A, Mk 42B og Mk 42C, sidstnævnte til troppetransport. Resten bruges til antiubådsopgaver og kan medføre Sea Eagle sømålsmissiler.
AFM 4/04 : Sea King Mk 42B helikopter (IN525) fra INAS 330 styrtede i havet ud for Goa 26/3/2003.
AFM 9/04 : Den indiske flåde ønsker yderligere 16 Sea King helikoptere. Derfor er AgustaWestland blevet bedt om at finde velegnede brugte helikoptere med få flyvetimer. Modtog oprindeligt 42 Sea King Mk 42/A/B/C fra Westland, hvoraf kun omkring 25 er i tjeneste. Af disse er 6 Commando-varianter, mens 19 opererer fra krigsskibe.
AFM 12/06 : 7 af flådens Sea King Mk 42B helikoptere skal bringes tilbage i tjeneste efter flere år på lager. Har indgået kontrakt med AgustaWestland om reparation og opgradering. Arbejdet vil foregå ved Kochi flyvestationen og forventes at vare 24-36 måneder. Typen har været ramt af amerikansk embargo siden indisk atomprøvesprængning maj 1998. De 7 helikoptere blev derfor brugt som reservedele for resten af flåden. Embargoen blev hævet i 2001 men levering af nye reservedele blev først godkendt i 2003. Flåden ønsker at beholde sine Sea King helikoptere i tjeneste indtil 2010. Forhandler desuden med USN om købet af 6 brugte UH-3H Sea King helikoptere. Disse vil operere fra det tidligere amerikanske amfibieskib LPD 14 Trenton, som Indien har erhvervet. Samtidig har flåden indbudt 8 helikopterproducenter til konkurrence for at finde afløser for Sea King Mk 42B og Mk 42C helikopterne. Ønsker i første omgang 16 helikopter, med yderligere 8 på option.
AFM 5/07 : En Sea King Mk 42B helikopter fra INAS 330 styrtede ned på lavt vand nær Sundar Nagari i den sydlige del af Colaba-området ved Mumbai 28/2/2007. Helikopteren fik tekniske problemer som førte til motorstop under indflyvning til INS Kunjali, Mumbai. Alle 4 mand ombord slap uskadte. Helikopteren er siden blevet bjærget.
AFM 12/07 : Hindustan Aeronautics Ltd (HAL) har fået kontrakt på at opgradere 18 af den indiske flådes Westland Sea King Mk 42/42B anti-ubådshelikoptere. Arbejdet vil stå på i 3 år og omfatter nye radarer (BAE Systems Seasray 7000E eller Elta EL/M-2022H), ECM, IFF, FLIR og sonarer. Indien købte oprindeligt 43 af disse helikoptere men amerikansk embargo pga. atomprøvesprængning 5/98 medførte mangel på reservedele og typen fik flyveforbud.
AFM 1/24 : DRDO (Defence Research and Development Organisation) i Indien har i samarbejde med den indiske flåde gennemført testaffyring af det lokalt udviklede Naval Anti-Ship Missile-Short Range (NASM-SR) sømålsmissil 21/11/2024. Våbentypen blev for anden gang affyret fra en Sea King Mk 42B ASW/ASuW helikopter [IN529/W] fra eskadrille INAS 336 Flaming Arrows ved INS Garuda, Kochi. Den første testaffyring fandt sted ved DRDO's Integrated Test Range ved Chandipur – ud for kysten ved Odisha – 18/5/2022. Under den første test havde missilet nærmet sig sit mål med en flyvehøjde på kun 5 meter over havoverfladen. Denne test havde ligeledes valideret våbentypens præcision, kontrol, styring mv. NASM-SR, der udvikles lokalt som del af et samarbejde mellem flåden og DRDO, bliver Indiens første luftbårne sømålsmissil og er konstrueret til at blive affyret fra helikoptere. Selvom missilet for nuværende testes af flådens udgående styrke af Sea King helikoptere, vil typen senere bevæbne den nyligt anskaffede flåde af MH-60R Seahawk modeller.