Tjekkiet | Aero L-39 Albatros

Tjekkoslovakiet

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
4.zTL 41 SLt Tigri Caslav L-39ZA opløst
42 SLt Pegasus Caslav L-39ZA -
43 SLt Wolves Caslav L-39ZA opløst
21.zTL 213.vlt Caslav L-39ZA udfaset 5/2019
32.zTL 322 TLt Námest nad Oslavou L-39ZA -
34 ZSL 341 StVLt Pardubice L-39C/MS opøst 2003
LZO LZSc1 Ceske Budojovice L-39C -

zTL = Základna Taktichého Leteckva | ZSL = Základna Skolniho Leteckva | LZO = Letecky Zkusebni Odbor | SLt = Stihaci Letka | TLt = Takticka Letka |
StVLt = Vycvikova Letka

AFM 7/95+1/97 : Et L-39C træningsfly [0447] fra 341 VLT gik tabt 1/2/1996.

WAPJ 25/96 : I 1990 var det tjekkoslovakiske luftvåbens Vysoka Vojenska Letecka Skola Slovenskeho Narodniho Povstani – VVLSSNP) | Czech Military Institute of Aviation/Air Academy, som ligeledes har betegnelsen 2 Training Regiment (2 Letecky Skolni Pluk – LSP] stationeret ved Kosice. Instituttet opererede med 27 L-39C jettrænere, som blev brugt til et 4 år langt træningsforløb for piloter med tilsammen 280 flyvetimer.

FG 4/11/16 : Det tjekkiske luftvåben er meget interesseret i at blive den første kunde af Aero Vodochody's moderniserede L-39NG jettræner. Typen kunne blive intergreret med flåden af ældre Albatros fly, som opereres af LOM Praha fra Pardubice. Basen kunne blive et regionalt center for pilottræning i de kommende år. NG-versionen er forsynet med kraftigere Williams International FJ44-4M motor samt flyelektronik fra Genesys Aerosystems. Producenten oplyste sept. 2016, at man var klar til at begynde udviklingen af et nybygget eksemplar efter en testfase med opgraderet L-39 fly. Flyvetest vil begynde medio 2017, efterfulgt af certificering året efter. Aero har planer om at producere 15 L-39NG fly om året, med forventet levering fra 2019-20. Udviklingen af den nye version er blevet medfinansieret af Omnipol, et tidligere statsejet agentur med ansvar for salg af L-39 jettrænere i perioden 1968>1997, hvor 2.957 eksemplar blev leveret.

AFM 10/18 : Et af de sidste tilbageværende L-39ZA fly opereret af det tjekkiske luftvåben har gennemgået en speciel bemaling for at markere L-39 Albatros jettrænerens 50 års jubilæum. Flyet [5019] gennemførte sin første flyvning efter maling ved Aero Vodochody 28/8/2018. Opereres af 213. vycvikova letka (213th Training Squadron) ved Caslav luftbasen. Den første L-39 prototype havde gennemført sin første flyvning 4/11/1968, mens den nye L-39NG næste-generation version forventes at blive præsenteret 12/10/2018.

AFM 6/19 : Et flyshow ved Caslav luftbasen 29/5/2019 vil markere udfasningen af de sidste 3 L-39ZA jettrænere ved det tjekkiske luftvåbens 213. vycvikova letka (213. VL/213th Training Squadron). Yderligere 7 eksemplarer opereres af det statsejede LOM Praha's Centrum leteckeho vycviku (CLV/Flight Training Centre) ved Pardubice som dle af et kontraktprogram for levering af pilottræning for det tjekkiske luftvåben. Selvom de bærer militære mærker er disse fly opereret af et civilt firma. Tjekkoslovakiets oprindelige L-39C jettrænere fik tilslutning af L-39V målslæbefly og efterfølgende L-39ZA lette angrebsversion. Efter det formelle opbrud af Tjekkoslovakiet 1/1/1993 overtog Tjekkiet 17 af de 25 L-39C fly foruden 17 L-39ZA, 4 L-39V og 3 forbedrede L-39MS modeller. De 4 L-39V fly blev udfaset kort tid efter og voerført til museer: 2 stk. til Museum of Aviation and Ground Equipment ved Vyskov 80720 og 0735] og 2 stk. til Air Museum Kbely [0725 og 0740]. De 3 L-39MS fly blev solgt til private kunder i 2001 som hhv. N104XX, N105XX og N106XX. Efterfølgende blev flåden af L-39ZA fly reduceret til 10 stk. i 2001, efter at L-159 Advanced Light Combat Aircraft (LACA) var kommet i tjeneste. Vedvarende problemer med AI-25TL motorerne førte til, at de 9 resterende L-39ZA modeller fik startforbud maj 2011. Året efter var kun 4 af disse [3903, 5015, 5017 og 5019] vendt tilbage til tjeneste efter en opgradering inkl. nye motorer. I slutningen af 2017 var et fly [3903] blevet udfaset for at blive anvendt til træning på jorden i en af 213. VL's hangarer, mens et andet fly [2430] blev brugt til træning med katapultsæde. Størstedelen af de 17 L-39C træningsfly overført til det tjekkiske luftvåben i 1993 var ved at nå enden af deres strukturelle tjenestetid og gennemgik en levetidsforlængelse ved udgangen af samme årti. Skroget blev udskiftet med et nybygget eksemplar og de første renoverede fly blev leveret tilbage dec. 1999. De resterende fly blev overført til CLV ved Pardubice i 2004 som del af en kontrakt for pilottræning for det tjekkiske luftvåben. Efterfølgende problemer med motorerne førte til, at 4 af flyene fik nye motorer og disse er fortsat i tjeneste sammen med 3 ikke-ombyggede eksemplarer [0103, 0113, 0115, 0441, 0444, 0445 og 0448]. Det tjekkiske luftvåbens yngste eskadrille, 213. VL, var blevet dannet 1/12/2013. Enheden har særlig fokus på pilottræning med skarp ammunition eller nærluftstøtte, hvorefter piloter fortsætter tjenesten på L-159 fly. Efter udfasningen af L-39ZA flyene, vil træningsopgaven blive overtaget af tosædede L-159T2 fly med radar.+++

SCW 22/11/22 : Aero Vodochody og LOM Praha indgik en kontrakt for levering af 4 nye L-39NG jettrænere til det tjekkiske luftvåben 14/11/2022. Aftalen omfatter desuden en option for yderligere 4 fly samt støttefunktioner, overlevelsesudstyr, indledende træning af piloter og jordpersonel, jordbaseret udrustning, reservedele, planlægningssystemer samt et jordbaseret træningssystem. L-39NG modellen vil blive brugt til grund- og avanceret flyvetræning samt grundlæggende kamptræning ved Centrum Leteckého Výcviku LOM s.p. (CLV – LOM) ved Pardubice. Flyene vil blive leveret ikke senere end 28 måneder efter ikrafttræden. CLV – LOM opererer for nuværende med 6 aldrende L-39C modeller. Flyene vil primært blive anvendt af piloter fra det tjekkiske luftvåben, men der er desuden planer om at træne piloter fra andre lande under NFTE-programmet (NATO Flight Training Europe), hvorunder CLV – LOM allerede er blevet certificeret som et af de første uddannelsessteder i Europa.

AFM 12/24 : De to første instruktørpiloter fra LOM Praha's Flight Training Centre (Centra Leteckeho Vycviku; CLV) gennemførte deres første soloflyvning i den nye L-39NG Skyfox jettræner 9/10/2024. Mindre end en måned senere – 4/11/2024 og efter 25 flyvetimer – var begge piloter kvalificeret som flykommandør (pilot in command) og instruktør på typen. CLV's første L-39NG model [0478/8] blev observeret 7/10/2024. Dette og endnu et fly [0479/9] er blevet omdirigeret fra de første seks fly, som oprindeligt var bestemt for det ungarske luftvåben (HuAF), men Ungarn havde anmodet om en udsættelse af denne levering jan. 2024. L-39NG modellen blev formelt præsenteret som "Skyfox" under Future Forces Exhibition i Prag 16/10/2024.