Spanien | Sikorsky SH-60 Seahawk
FLÅDEN
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
- | Escuadrilla 010 (Eslla 010) | Rota | SH-60B/F (12/4) | ASW |
AFM 10/91 : Spanien har anmodet USA om endnu et parti på 6 SH-60B Seahawk ASW-helikoptere til flådens flyvetjeneste. 6 helikoptere er allerede i tjeneste ved 010 Flight, Rota. Typen opererer primært fra flådens fregatter af FFG-7 klassen, som hver kan medføre 2 stk.
WAPJ 8/92 : Den amerikanske kongres er blevet bedt om at godkende det andet parti på 6 Sikorsky SH-60B Seahawk ASW-helikoptere juli 1991, som vil blive solgt til den spanske flåde. Omfatter 4 stk. fra det oprindelige behov samt yderligere 2 helikoptere tilføjet primo 1990. Dermed er det samlede antal blevet forøget til 12 eksemplarer. Leveringen af det første parti fandt sted ultimo 1988 til Escuadrilla 010, som opererer ombord på flådens fregatter af FFG-7 Perry-klassen. De seneste Seahawk helikoptere skal bruges til yderligere fartøjer under bygning.
AFM 4/99 : Den spanske regering har givet flåden tilladelse til at bestille yderligere 6 SH-60 Seahawk helikoptere. Har allerede 6 SH-60B i tjeneste ved Escuadrilla 010, Rota.
JDW 29/01 : Flåden modtog 6 S-70B Seahawk LAMPS Mk III (HS.23) ASW-helikoptere fra 1988. Bliver nu opgraderet af Martin Lockheed med FLIR og AGM-114 Hellfire sømålsmissiler. Yderligere 6 nybyggede helikoptere skal leveres frem til 2004. Skal gøre tjeneste på hangarskibet Principe de Asturias, 6 Santa Maria-klassen fregatter og de 4 planlagte Alvaro de Bazan-klassen fregatter, hvoraf den første kommer i tjeneste ultimo 2002.
AI 1/02 : Den spanske flåde fik leveret den første af 6 nye SH-60B ASW-helikoptere 30/11/2001. Kontrakt blev indgået i okt. 2000. Eksemplaret forbliver i USA, indtil alle 6 er leveret.
JDW 44/02 : Den spanske flåde vil modtage de første 5 af i alt 6 nybyggede Sikorsky SH-60B Seahawk helikoptere ved Rota flådebasen, Cadiz oktober 2002. Den sidste forbliver i USA for testarbejde. Helikopterne er forsynet med light Airborne Multi-Purpose System MK III (LAMPS III) missionsudstyr. Vil operere fra flådens Santa Maria- og Alvaro de Bazan-klassen fregatter. De 6 HS.23 (S-70B-1) Seahawk helikoptere leveret tidligere skal opgraderes til samme standard. Typen kan bevæbnes med AGM-114B/K Hellfire 2 kortrækkende og AGM-119 Penguin Mk 2 Mod 7 mellemdistance sømålsmissiler, men ingen af disse systemer er endnu i tjeneste ved den spanske flåde. Men Penguin missiler blev bestilt ultimo 2002.
AFM 7/03 : Flådens flyvetropper har modtaget den sidste af 6 Sikorsky SH-60B Seahawk helikoptere bestilt i 1998. Tidligere blev 6 SH-60B bestilt i 1990. Det sidste parti kan medføre Hellfire panserværnsmissiler.
AFM 12/10 : Spanien har anmodet USA om 6 brugte ex-USN SH-60F multi-mission helikoptere til flådens flyvetjeneste 29/9/2010. Vil primært blive brugt til SAR-opgaver til havs. Escuadrilla 010 ved Rota råder allerede over 12 ældre SH-60B Seahawk helikoptere.
AFM 7/14 : US Naval Air Systems Command er ved at istandsætte de 2 første ex-US Navy SH-60F Seahawk helikoptere [164451/AJ-611 (c/n 70-1688) og 164454/AB-620 (c/n 70-1691] til den spanske flådes Arma Aérea de la Armada. Arbejdet udføres af Fleet Readiness Center Southeast (FRCSE) ved NAS Jacksonville, Florida. Begge helikoptere var tidligere oplagret ved 309th Aerospace Maintenance and Regeneration Group (AMARG) ved Davis-Monthan AFB, Arizona. Forventes at komme i tjeneste ved den spanske flåde dec. 2015 og der er planer om at anskaffe yderligere 4 stk.
AFM 11/17+3/18 : De 2 første ex-US Navy Sikorsky SH-60F helikoptere [HT.23-13-10013/01-1014 og HT.23-14-10014/01-1015] ankom til Base Naval de Rota 10/8/2017 ombord på fregatten Cristóbal Colón (F-105). Anskaffelsen er del af HTTN-programmet (Helicóptero de Transporte Táctico Naval) til afløsning af flådens aldrende SH-3 Sea King helikoptere ved 5a Escuadrilla. Spanien ønsker at anskaffe i alt 6 brugte SH-60F helikoptere fra USA, hvoraf de 2 første blev bestilt dec. 2016. De nye helikoptere vil i første omgang tilgå 10a Escuadrilla under flådens flyvetjeneste (Flotilla de Aeronaves de la Armada), som allerede råder over 12 SH-60B Seahawk Block I Core B LAMPS III helikoptere. Vil senere blive overført til 5a Escuadrilla, når de sidste Sea King helikoptere er blevet udfaset.
AFM 1/19 : US Naval Air Systems Command placerede en kontrakt 30/11/2018 for levering af yderligere 4 SH-60F helikoptere til Spanien som del af FMS-programmet (Foreign Military Sales). Ifølge aftalen skal Science and Engineering Servises renovere, ombygge og levere Seahawk helikopterne frem til marts 2021.
AFM 1/20 : Spanien har godkendt anskaffelsen af yderligere 2 SH-60F Seahawk helikoptere (samt 2 eksemplarer til brug som reservedele) som Excess Defense Articles fra USA. Seahawk helikopterne var blevet udfaset fra US Navy mellem 2008 og 2014 med et gennemsnit på 7.000 flyvetimer tilbage. Under sit Naval Tactical Transport Helicopter Program har Spanien planer om at anskaffe i alt 8 SH-60F modeller som en midlertidig afløser for SH-3 pga. forsinkelser med NH90.
FG 24/6/20 : Spanien overvejer at anskaffe Sikorsky MH-60R ASW-helikoptere (anti-submarine warfare) til sin flåde pga. forsinkelser med købet af NH Industries NH90 modeller til denne mission. Flådens stabschef beskrev den mulige anskaffelse af de amerikansk byggede helikoptere som en midlertidig løsning 18/6/2020. Den spanske flåde råder over 12 SH-60B Seahawk helikoptere til ASW-opgaver med en gennemsnitsalder på 24 år samt 3 F-modeller, som i gennemsnit er 19 år gamle. De nuværende helikoptere er ved at nå afslutningen på deres brugbare tjenestetid, men afløsningen af disse er blevet forsinket med 8 år pga. den finansielle krise i landet. Derfor vil der først være nye NH90 helikoptere til rådighed for ASW-missionen fra omkring 2035. Dette betyder 15 år uden denne kapacitet, hvorfor den spanske regering ikke har andet valg end at finde en midlertidig løsning, som ifølge flåden kunne være MH-60R modellen. Men det vides ikke, om der vil være tale om brugte helikoptere fra US Navy eller fabriksnye eksemplarer anskaffet gennem den amerikanske regerings FMS-proces (Foreign Military Sales). Den spanske hær råder allerede over NH90 helikoptere til troppetransport fra en indledende ordre for 22 stk. Dette blev forøget i 2019 af en bestilling af yderligere 23 helikoptere, hvoraf flåden vil modtage 7 transportudgaver til afløsning af de aldrende Sikorsky H-3 Sea King modeller. Vil blive leveret fra 2023 frem til 2029, men flåden vil måske forøge sin beholdning til i alt 13 stk. til transportopgaver. Desuden vil flåden i den nærmeste fremtid blive nødt til at finde en afløser for sine 11 Boeing AV-8 Harrier kampfly, som vil blive udfaset i perioden 2027-2030. Men der er kun få muligheder til rådighed, idet flåden ønsker at opretholde en kapacitet til vertikal start- og landing, hvor kun B-modellen af Lockheed Martin F-35 kan imødekomme dette krav.
SCW 22/3/22 : Det amerikanske udenrigsministerium godkendte en potentiel FMS-aftale (Foreign Military Sales) for 8 Sikorsky MH-60R Seahawk Multi-Mission Helicopters samt tilhørende støtte og udstyr til den spanske flåde 15/3/2022. Foruden helikopterne vil salget omfatte 20 T-700-GE-401C motorer (16 installeret samt 4 i reserve), 32 AGM-114R(N) Hellfire missiler, 2 Hellfire II CATM missiler (Captive Air Training Missile), 100 WGU-59/B APKWS (Advanced Precision Kill Weapon System), 8 Link 16 MIDS JTRS (Multifunctional Information Distribution Systems Joint Tactical Radio Systems), samt 4 ALFS (Airborne Low Frequency Sonar) installeret på 4 helikoptere. MH-60R vil blive anvendt til bekæmpelse af overfladeskibe og ubåde, mens sekundære opgaver vil omfatte vertikal forsyning, eftersøgnings- og redningsopgaver (SAR) samt kommunikationsrelæ. Den spanske flåde råder allerede over Sikorsky SH-60B og SH-60F modeller ved Escuadrilla 10 (Eslla 010) ved Rota. Spanien ville blive den ottende nation, efter US Navy, den australske flåde, det danske luftvåben, den saudiarabiske flåde samt den indiske flådes flyvetjeneste, der bestiller MH-60R helikoptere. Grækenland og Sydkorea har ligeledes bestilt MH-60R modeller. Der foreligger endnu ingen detaljer om en leveringsplan.
SCW 16/10/23 : Lockheed Martin Corp., Owego i New York er blevet tildelt en fastprisordre 12/10/2023 for produktion og levering af 8 MH-60R Seahawk helikoptere til den spanske flåde. Selvom ordren blev indgået okt. 2023, var FMS-salget (Foreign Military Sales) allerede blevet godkendt marts 2022. Den spanske flåd råder allerede over 18 Sikorsky SH-60B og SH-60F Seahawk modeller ved Escuadrilla 10 (Eslla 010) ved Rota. De nye helikoptere vil afløse SH-60B modellen. Leveringsplanen kendes endnu ikke.
AFM 12/23 : Lockheed Martin annoncerede 12/10/2023, at datterselskabet Sikorsky havde modtaget en FMS-kontrakt (Foreign Military Sales) – til en værdi af $379,58 mio. – fra US Navy for produktion af 8 MH-60R Seahawk multi-mission maritime helikoptere til den spanske flåde. Denne aftale er del af en større anskaffelse for $950 mio., som ligeledes vil omfatte tilhørende støtteudstyr, våben og andre ydelser. Den spanske flåde havde udfaset de sidste af sine 18 SH-3 Sea King helikoptere i 2022, som oprindeligt var blevet leveret i 1966. Men de 8 MH-60R modeller vil rent faktisk fungere som afløser for flådens 12 nyere SH-60B modeller (som var kommet i tjeneste i 1998) i rollen som ubådsjager samt til bekæmpelse af overfladeskibe. Sekundære opgaver vil omfatte eftersøgnings- og redningsmissioner, vertikal forsyning, ildstøtte, logistisk støtte, kommunikationsrelæ, transport af personel samt evakuering af sårede (medevac). Arbejdet i forbindelse med kontrakten skal afsluttes i marts 2027, men leveringsdatoerne er endnu ikke blevet annonceret. I sept. 2018 havde den spanske regering bestilt 7 NH90 NFH (NATO Frigate Helicopter) helikoptere med foldbare rotorblade og halebom til afløsning af de foreløbige SH-60F modeller fra US Navy, som var blevet modtaget fra 2017. NH90 modellerne vil blive leveret mellem 2023 og 2025. Flåden forventes at anskaffe flere MH-60R eller NH90 helikoptere for at udfylde hullet efter de nu udfasede Sea King modeller og erfaringerne med de 2 nye typer vil højst sandsynligt få indflydelse på, hvilken type der vælges. Den globale MH-60R flåde er nu på over 300 eksemplarer, som er i tjeneste ved 6 luftværn inkl. US Navy.