PZL Mielec I-22 Iryda Polen

Iryda fra det polske luftvåben

LANDE
Polen udfaset

AFM 4/96 : Det polske kommunistparti besluttede i dec. 1975 at udvikle et nyt fly, kendt som Isktra-22, til afløsning af luftvåbnets Iskra og Lim-5/6/SBLim-2 fly til indledende og avanceret flyvetræning samt angrebs- og rekognosceringsopgaver. Skulle bl.a. fungere som omskolingsfly for Su-25 Frogfoot jagerbombere. Oprindeligt blev det nye fly designet med en motor, men dette blev senere ændret til to. ++++++ I jan. 1994 annoncerede den polske forsvarsminister, at luftvåbnet ville annullere udviklingen af Iryda fly og i stedet anskaffe tjekkiske Albatros fly med vestlige instrumenter og motorer. Men produktionen af 6 Iryda fly fra det tredje parti [301-306] var begyndt og forhandlinger om installation af nye instrumenter fra SAGEM var næsten på plads. I feb. 194 havde luftvåbnet 5 Iryda fly, mens det sjette eksemplar [204] blev produktionsprototype med PZL K-15 motor (SP-PWF/0204). Samtidig blev SP-PWD prototypen forsynet med SAGEM instrumenter maj 1994 (betegnet M-93S), mens SP-PWE foretog sin første flyvning med Viper 535 motorer som M-93V juni 1995. Trods større præcision med navigation og våbenlevering besluttede det polske militær ikke at investere i SAGEM instrumenter. MON annoncerede feb. 1995, at der skulle afholdes en ny konkurrence. I maj 1995 fløj de første 3 Iryda fly (kendt som M-93K) forsynet med K-15 turbojets og Martin-Baker katapultsæder til Deblin og deltog i de årets største flyveøvelser i Polen kendt som Karat 95. Yderligere 3 fly [304-306] skulle leveres frem til ultimo feb. 1996. I efteråret 1995 vurderede luftvåbnets stabschef, at luftvåbnet havde brug for 70 Iryda fly frem til år 2000, foruden mellem 20 og 25 til flådens flyvetjeneste (Lotnictwo Marynarki Wojenney/LMW).
   Ultimo 1995 besluttede LMW at sende den første gruppe af piloter til Deblin for at træne på Iryda fly. Typen blev anset for at være et godt, økonomisk alternativ til flådens MiG-21bis Fishbed fly ved 1st Dywizjon LMW ved Babie Doly til maritime angrebs- og rekognosceringsmissioner. Fishbed flyene blev kritisteret for at være for hurtige og havde begrænset kampkapacitet over havet. Den maritime variant af Iryda forsynet med rekognosceringsudstyr, navigationssystemer samt sømålsmissiler (muligvis af svensk oprindelse) var meget mere velegnet. Det første eksemplar skulle leveres til evaluering i 1996, efterfulgt af yderligere 12-20 fly året efter. Der var endda planer om at overføre samtlige producerede Iryda fly fra Deblin til LMW. Samtlige nybyggede Iryda fly med K-15 motorer, Martin-Baker katapultsæder og ny elektronik skulle tilgå WSOSP (Wyzsza Szkota Oficerska Sil Powietrznych/Air Force Academy)/58th Regiment.
   Sextant Avionique blev valgt af MON 27/10/1995 til at opdatere Iryda flyenes instrumenter. Men den polske forsvarsminister erklærede, at han havde besluttet at stoppe anskaffelsen af Iryda fly og ville i stedet købe 42 Alpha Jet fly fra Tyskland. Det blev oplyst, at luftvåbnet kunne få mellem 4 og 5 Alpha Jet fly for prisen af et Iryda fly, samt at de tyske fly kunne leveres i løbet af 12 måneder, hvorefter WSOSP ved Deblin kunne begynde at træne polske piloter i brugen af vestlige træningsfly. De eksisterende Iryda fly kunne overføres til flåden (som allerede aftalt) og ombygget til nye opgaver. Men anskaffelsen af udenlandske fly mødte modstand i det polske parlament, som ønskede at styrke den lokale industri. Iskra fly kunne medføre en våbenlast på 1.200 kg, mens M-93K kunne medføre 1.800 kg samt en indbygget GSh-23 kanon på 250kg; Alpha Jet kunne kun medføre 1.500 kg.
   I dec. 1995 besluttede den polske regering ikke at anskaffe Alpha Jet fly, mens de afsatte midler blev overført til at opgradere samtlige iryda fly til M-93K standard samt at forberede Deblin til at bruge Iryda fly til træning af pilotelever. Yderligere midler skulle afsættes til udvikling og integration af nye instrumenter fra Sextant Avionique, selvom dette arbejde ville tage mindst 10 måneder. Luftvåbnet krævede sine første leveringer i 1996. En ny kontrakt for opgradering og levering af 27 nye Iryda M-96 fly frem til 1999 skulle efter planen være indgået i Warszawa 2471/1996, men dette skete ikke. Samme morgen var et PZL I-22 Iryda fly [0203] styrtet ned under flyvning fra Deblin pga. trimmer-problemer. Begge besætningsmedlemmer blev dræbt. +++