USA | PZL Mielec C-145 Skytruck

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
27th SOW (AFSOC) 318th SOS Cannon AFB, NM M28 Skytruck (C-145A) -
551st SOS Cannon AFB, NM M28 Skytruck (C-145A) -
919th SOW (AFRC) 711th SOS Spectre Duke Field, FL C-145A (M-28 Skytruck) AFRC; 9/2012; ud 12/2022
6th SOS Commandos Duke Field, FL C-145A træning; udfases

SOS = Special Operations Squadron | AFRC = Air Force Reserve Command
SOW = Special Operations Wing

AFM 4/09 x: US Air Force Special Operations Command (AFSOC) vil erhverve 10 polsk-byggede PZL Mielec M-28 Skytruck lette transportfly. Typen tilgår 27th Special Operations Wing ved Cannon AFB, New Mexico, fra 6/09. Skal bruges til at transportere små grupper af personel til områder med primitive landingsbaner. Flyene leveres over 2 år. Det første fly menes at være M-28-05 # N310MV [c/n AJE 00310].

AFM 8/09 x: Air Force Special Operations Command (AFSOC) er nu ved at modtage de første af i alt 10 polsk-byggede PZL M-28 Skytruck transportfly [inkl. N305ST]. Typen vil blive brugt til indsættelse af små grupper af specialtropper. Alle fly forventes at være operationsklare ved 318th Special Operations Squadron ved Cannon AFB, New Mexico i 2011. Flyene kan operere fra improviserede landingsbaner.

AFM 7/10 : US Air Force Special Operations Command (AFSOC) har nu modtaget i alt 6 PZL M28 Skytruck lette transportfly. Det seneste fly [N279DH; ex SP-DGS; c/n AJE00321] blev leveret april 2010. Typen er blevet leveret via Sierra Nevada Corporation, men opereres af 27th Special Operations Wing/318th Special Operations Squadron ved Cannon AFB, New Mexico. AFSOC vil efter planen modtage i alt 10 fly af denne typer, som vil blive brugt til indsættelse af små teams af specialtropper fra primitive landingsbaner. Det første fly blev leveret i 2009, mens det sidste overføres i 2011.

AFM 7/12 : 2 PZL Mielec M28-05 Skytruck transportfly [09-0317 (c/n AJE003-17, ex N317JG) og 09-0320 (c/n AJE003-20, ex N824KD)] fra US Air Force Special Operations Command blev observeret ved RAF Mildenhall, Suffolk 20/5/2012. Opereres af 27th Special Operations Wing/318th Special Operations Squadron ved Cannon AFB, New Mexico.

AFM 11/12 : USAF Special Operations Command's PZL M28-05 Skytruck transportfly har nu fået den militære betegnelse C-145A. Typen opereres af 318th Special Operations Squadron (SOS) under 27th Special Operations Wing (SOW) ved Cannon AFB, New Mexico. Men Air Force Reserve Command's 919th SOW/711th SOS ved Duke Field, Florida vil begynde at udfase sine 8 MC-130E Combat Talon fly til fordel for C-145A sept. 2012. Træning varetages af 27th SOW/551st SOS ved Cannon AFB, som blev aktiveret 24/7/2009.

AFM 2/13 : 6th Special Operations Wing under 1st Special Operations Wing ved Hurlburt Field, Florida bliver overført til 919th SOW ved Duke Field, Florida. Bliver samtidig overført til Air Force Special Operations Training Center. Enheden udskifter sine blandede flytyper med C-145A Skytruck lette transportfly.

AFM 5/13 : 27th Special Operations Wing (SOW) ved Cannon AFB, New Mexico meddelte 1/4/2013, at de sidste C-145A (PZL M-28) Skytruck transportfly er blevet trukket tilbage fra 318th Special Operations Squadron (SOS). Flyene er blevet overført til 6th SOS ved Duke Field, Florida, hvor de afløser en række helikoptere og fastvingefly.

AFM 9/13 : Et M28-05 Skytruck transportfly [08-0319; c/n AJE003-19, ex N319TW] fra 27th Special Operations Wing/318th Expeditionary Special Operations Squadron forulykkede under landing ved den primitive Walan Rabat landingsplads i Afghanistan 18/12/2011. Flyet kørte ud over den dårligt markerede bane, næsehjulet kollapsede efter at have ramt ujævnt terræn, hvorefter flyet væltede. Alle ombordværende slap ud af flyet. Er det første kendte tab af et M-28 fly fra Air Force Special Operations Command. Typen har været i tjeneste siden 2009 og fik efterfølgende den militære betegnelse C-145A. Mindst 12 fly er blevet leveret, mens yderligere leveringer forventes i fremtiden.

AFM 3/14 : Det syttende PZL Mielec C-145A Combat Coyote (M28-05 Skytruck) transportfly [13-0342/N3428D; c/n AJE03-342] blev leveret til USAF Special Operations Command primo feb. 2014. Som resten af styrken er dette fly blev anskaffet gennem Sierra Nevada Corporation (SNC), som forbereder flyet ved Centennial Airport, Denver i Colorado inden tjeneste.

FG 14/7/15 : US Air Force Special Operations Command (AFSOC) udfaser to tredjedele af sine PZL Mielec C-145A lette transportfly, kun 2 år efter at typen blev overført til Duke Field, Florida. Flyene er blevet brugt til træning af udenlandske militærstyrker, men 11 af disse overføres nu til lager ved Davis-Monthan AFB, Arizona 28/5/2015>aug. 2015. Fem fly, som er baseret på M28 Skytruck, vil forblive i tjeneste ved 919th Special Operations Maintenance Group til støtte for fortsatte træningsopgaver. Var stationeret ved Cannon AFB, New Mexico 2011>2013. I alt 16 fly blev leveret fra 2009, men opgaverne bliver nu overtaget af 919th Special Operations Wing med Dornier C-146 Wolfhound fly.

AFM 9/15 : US Air Force Special Operations Command er begyndt at udfase en del af sine C-145A Combat Coyote transportfly pga. ændrede missionsbehov. Det første fly [08-0310/N310MV; c/n AE003-10] ankom til lager ved 309th Aerospace Maintenance and Regeneration Group ved Davis-Monthan AFB, Arizona 28/5/2015. Typen, som er underlagt Air Force Reserve Command, opereres af 919th Special Operations Wing/6th Special Operations Squadron Commandos ved Duke Field, Florida. Omkring 10 fly forventes at blive oplagret juni>aug. 2015, hvoraf 7 stk. var ankommet til AMARG primo juli 2015. Enheden vil beholde 5 fly til støtte for pilot- og vedligeholdelsestræning. 6th SOS har hidtil fungeret som en rådgivende enhed i luftkamp, hvor man har vurderet, trænet, rådgivet og assisteret udenlandske luftvåbner.

AFM 12/15 : US Air Force Special Operations Command (AFSOC) er begyndt at afsætte sin flåde af PZL C-145A Combat Coyote (M28-05 Skytruck) transportfly. To af disse [13-0341 (c/n AJE003-41; ex N341ML) og 13-0342 (c/n AJE003-42; ex N343BD)] er tilgået Arizona Department of Public Safety (DPS) Aviation Bureau, som officielt modtog flyene ved Phoenix Sky Harbor Airport 18/6/2015. Begge fly er blevet produceret i 2014 og har foretaget mindre end 200 flyvetimer. DPS råder allerede over Beech E90 King Air fly til personeltransport, men disse har kun begrænset mulighed for at medføre fragt i for af specialudstyr mv. M28 flyene kan medføre i alt 16 passagerer, 2.268 kg fragt eller en kombination af disse. Typen kan desuden operere fra primitive landingsbaner med en længde på kun 250 meter. Forventes at opnå fuld operationel status ved DPS i efteråret eller ultimo 2015. I første omgang vil kun 4 piloter blive uddannet på typen. Af AFSOCs andre C-145A fly er 9 stk. oplagret ved 309th Aeropsace Maintenance and Regeneration Center (AMARG) ved Davis Monthan AFB, Arizona. Var tidligere i tjeneste ved Air Reserve Command's 919th Special Operations Wing/6th Special Operations Squadron Commandos ved Duke Field, Florida.

SCW 8/11/21 : Den polske flyproducent PZL Mielec og det amerikanske selskab Sierra Nevada fremviste deres nye MC-145B angrebsfly 26/10/21, som er bestemt for US Special Operations Command (USSOCOM). De 2 firmaer havde modtaget en kontrakt som del af US Armed Overwatch Programme maj 2021. Firmaet PZL Mielec Aerospace, som er et datterselskab under Lockheed Martin Poland, og den private samarbejdspartner Sierra Nevada fremviste hvad der sandsynligvis er det første eksemplar til US Air Force med betegnelsen MC-145B SOMA (Special Operations Multi-Role) i en hangar ved Warszawa-Babice Airport, Polen. MC-145B SOMA, som allerede har fået navnet Willy Coyote, var allerede malet i USAF's farver. Flyet [N590QP (c/n AJE00343)], som er baseret på PZL Mielec's M28 Bryza transportfly, vil sandsynligvis blive anvendt af USAF og Sierra Nevada som en prototype til test af sensorer og våbentyper. Det vides ikke, om flere MC-145A fly vil blive brugt til test i USA. Arbejdet med prototypeprojektet vil primært blive gennemført ved Eglin AFB, Florida og forventes at blive afsluttet marts 2022. Den efterfølgende kontrakt forventes at dække en bestillingsperiode på 5 år med en 2-årig bestillingsperiode på option.

AFM 12/21 : PZL Mielec og Sierra Nevada Corporation (SNC) afslørede den første prototype af det nye M28-05 Special Operations multirollefly (SOMA) [N590QP (c/n AJE00343)], som har fået den amerikanske betegnelse MC-145B Coyote, ved PZL Mielec's faciliteter i Polen 26/10/2021. MC-145B modellen havde demonstreret sin multirolle angrebskapacitet ved Eglin AFB, Florida i juli 2021 som del af US Special Operation Command's (SOCOM) Armed Overwatch-program. SOCOM foreslog programmet efter US Air Force's eksperiment med lette angrebsfly og ønsker at det valgte fly skal afløse den nuværende flåde af U-28 Draco fly. SOCOM har planer om at anskaffe 50-75 af disse fly til nærluftstøtte, præcisionsangreb og ISR-opgaver under specialoperationer (intelligence, surveillance and reconnaissance) under barske og tilladelige forhold. Transformationen af M28 til MC-145B konfiguration har kun krævet mindre ændringer af flyskroget, inkl. lokal forstærkning af vingestrukturen og installation af våbenstationer. En lignende proces kunne blive implementeret for Skytruck fly allerede i tjeneste for at bringe dem op til en lignende standard. SNC's primære mål er at afslutte certificeringsprocessen frem til medio 2022. Hvis typen bliver valgt som den nye Armed Overwatch-platform, kunne de første fly til operationelle missioner blive leveret i 2023-24. Bygningen af M28 SOMA fly i Polen kræver kun en rekonfiguration fra SNC af den eksisterende samlelinje ved PZL Mielec's produktionsfaciliteter. M28 SOMA modellens våbensystem omfatter 4 BRU-71/A våbenpyloner under vingerne, som kan bære AGM-114 Hellfire luft-til-jord missiler på 1.000 pund, AGR-20 Advanced Precision Kill Weapon System (APKWS) præcisionsstyrede raketter og GBU-39/B bomber med lille diameter foruden radar, elektronisk angrebs- og anti-IED-pods. Kan desuden medføre GBU-69 granater og AGM-176 Griffin missiler mv.

SCW 24/12/22 : US Air Force har udfaset sine C-145A Combat Coyote transportfly. De sidste 4 eksemplarer forlod Air Force Reserve's 711th Special Operations Squadron (SOS) Spectre under 919th Special Operations Wing (SOW) ved Duke Field, Florida 15/12/2022. Typen, som har været i tjeneste ved Air Force Special Operations Command (AFSOC) i et årti, blev indsat i kamp ved Kandahar AB, Afghanistan i 2011. 919th SOW begyndte at operere med Combat Coyote fly i 2012. Combat Aviation Advisors (CAA) fra 711th SOS anvendte flyene til at opretholde deres flyvefærdigheder forud for træning af besætninger fra partnernationer i en bred række af avancerede flyveteknikker. Instruktører fra 5th SOS Detachment 1 ved Duke Field trænede piloter fra USAF for AFSOC. De polsk byggede C-145A taktiske transportfly, som er baseret på PZL Mielec M28 Skytruck, har ikke været udsendt i de senere år. Flyene kan starte og lande fra korte, primitive flyvepladser, hvilket gør dem velegnede til at forsyne fremskudte baser. Det vides endnu ikke, hvad der skal ske med de resterende C-145A fly. Nogle eksemplarer vil sandsynligvis blive overført til lager i Arizona for senere at blive overført til venligsindede nationer. Allerede i 2019 donerede USA 2 C-145A fly til luftvåbnet i Estland. Senere modtog det kenyanske luftvåben 2 fly, mens yderligere 1 stk. forventes at følge efter.

AFM 3/23 : Personel fra US Air Force's 711th Special Operations Squadron (SOS) ved Duke Field, Florida har taget afsked med deres C-145A Combat Coyote lette transportfly efter et årtis tjeneste ved Air Force Special Operations Command (AFSOC). De sidste 4 C-145A forlod Duke Field 15/12/2022 for at gennemføre en sidste flyvning. I alt 17 eksemplarer blev leveret til USAF fra juni 2009, selvom typen først kom i tjeneste ved 919th Special Operations Wing (SOW) ved Duke Field – moderenhed for 717th SOS – fra 2012. Under kommando af 919th SOW brugte rådgivere i militærflyvning fra 711th SOS C-145A flyene til at opretholde deres flyveerfaring, inden de instruerede besætninger fra partnernationer i forskellige avancerede taktikker. I mellemtiden trænede instruktører fra 5th SOS Detachment 1 piloter fra USAF på typen på vegne af AFSOC. C-145A modellen har ikke været udsendt til udlandet i de seneste år. Men da typen oprindeligt blev anskaffet af luftvåbnet, blev platformen –baseret på den polske flyproducent PZL-Mielec's M-28-05 Skytruck model – leveret til USAF af det amerikanske firma Sierra Nevada Corporation til taktiske mobilitetsmissioner i øde områder. Pga. sin robuste konstruktion og evne til korte starter og landinger var Combat Coyote i stand til at operere fra primitive flyvepladser for at levere fragt og landtripper til fremskudte baser under barske forhold. Tilbagetrækningen af USAF's flåde af Combat Coyote fly har været i kraft i et stykke tid, idet det første eksemplar formelt blev trukket tilbage fra operationel tjeneste 28/5/2015 og overført til lager ved 309th Aerospace Maintenance and Regeneration Group ved Davis-Monthan AFB, Arizona. Frem til 28/8/2015 blev i alt 9 C-145A fly udfaset og oplagret samme sted. Yderligere 2 fly blev overført til Arizona Department of Public Security 18/6/2015, hvormed i alt 11 fly var blevet trukket tilbage fra tjeneste ved USAF i 2015. I alt 5 fly er blevet solgt til Estland (2 stk.) og Kenya (3 stk.) under Excess Defense Articles-programmet. 919th SOW var den sidste tilbageværende operatør af C-145A fly ved USAF. Afdelingen forventes at omstille til en ny platform, men det vides endnu ikke, hvilken flytype der vil erstatte dem.